05 august 2017 – Om 345 dage eller 8.280 timer så slippes fortøjningerne og kursen sættes mod sydlige himmelstrøg. Men hvem tæller:)

På den ene side føles det som rigtig lang tid – og på den anden side føles det som om det er lige om lidt. Der er kun 1 juleaften tilbage, 1 nytårsaften og 1 fødselsdag tilbage. At sejle fra en hverdag med Familie, venner og et godt job og gode kolleger bliver bestemt ikke nemt. Ingen tvivl om at jeg kommer til at savne hverdagen. Og når man gør sig de tanker, så føles 345 dage som meget kort tid. Men det er ikke et farvel, men på gensyn – De kommende 3 år bliver tilbragt ude i verdenen ombord på Lady A sammen med en masse fantastiske mennesker som deltager og gør det til en fantastisk tur. Og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at en rejse som den, den kommer til at lære fra sig på så mange måder. Svært at sige præcist hvordan, men det er jo også det fantastiske. Uvisheden. Det er en bog der ikke er skrevet endnu og hvor hvert kapital kan tage en ny spændende drejning.

Til en start var det faktisk meningen at jeg ville sejle afsted alene. Normalt sejler jeg singlehand. Både dagsture og sommerferierne. Det har jeg gjort både til Stockholm, Åland og i sommers til Norge. Så for mig virkede det meget naturligt at slippe fortøjningerne en flot sommerdag og stille og roligt begive mig ud på 3 års sejlads.

Men som tiden gik og jeg fortalte om planerne, fik jeg mange tilbagemeldinger og en del af dem gjorde et indtryk og har været med til at ændre min beslutning om en Solotur til en rejse med besætning bestående af venner, familie og gaster. Mine singlehand ture har også været med til at påvirke beslutningen. Det kan føles enormt fedt at sejle alene ind i en ankerbugt efter nogle døgn til søs og vide man selv har gjort det. At alt afhænger af en selv og man derfor er nødt til at yde sit bedste. Samtidigt oplever jeg at når jeg sejler alene, så er der mange som henvender sig og falder i snak, kalder fra en nabobåd at der er kaffe, eller nogle der er nysgerrige for at høre om båden og hvorfor en ung fyr sejler alene. Jeg tror mange gange at man netop fordi man sejler alene, er meget opsøgende og nysgerrig efter nye indtryk når man kommer frem.

Men det kan også blive trivielt og ensomt da man ikke har nogen at dele de oplevelser man får. Der er ikke nogen til at snakke med og få nogle af de gode diskussioner man tit får over kaffen på arbejdet eller i cockpittet når man er kommet frem.  Og en stor del af turen handler jo om at besøge nye steder og kulture, at lære om andre lande og deres historie. Og hvorfor så ikke også have en besætning med som kan bidrage med deres “baggage” til at vi sammen kan opleve verdenen og måske få vendt tingene på måder man ikke ville gøre uden andres indspark.  Vi er alle forskellige og vi har alle noget vi kan bidrage med hver især, og diversiteten er jo netop det som gør en besætning til en stærk besætning. Desuden tror jeg på, at vi alle har godt af at blande os og høre andres syn på tingene. Det gør os i stand til at tænke nye tanker og få ideer vi måske ikke ellers var kommet på.

Båden er nu snart ved at være 100 % klar – Meget af det som Solceller, rustfrit fast søgelænder, vindmølle, gummibåd, påhængsmotor, autopilot, VHF, AIS, sejl, anker, osv er monteret og prøvet af. Der mangler nogle få ting, men det er bestemt overskueligt.

Største ting som mangler pt er besætningen:) Jeg har fået utrolig mange beskeder fra folk der ønsker at være med på rejsen i enten kortere eller længere tid. Det er fantastisk og jeg føler mig utroligt priviligeret og glad over at så mange har lyst til at sejle med ud på nye eventyr.  Jeg er i fuld gang med og planlægge ud fra hvem der har ønsket at deltage i de forskellige togter, og ud fra hvor mange vi skal være på de forskellige passager.  Og hvis du læser med og har lyst til og deltage, så er det ikke for sent at melde sig. Gå ind under Vil du med og send en tilmelding med ønske om hvilke eller hvilket togt du kunne tænke dig at deltage på.

Sejlerhilsner Martin

5 ugers sommer sejlads er nu veloverstået – og jeg har haft rig mulighed for at teste det udstyr jeg har monteret på Lady A. En af de ting jeg for alvor ville have testet var solcellerne. Jeg har 2 x 135 watt solceller som hver kan give 7.4 amp ved 18,1 volt. Ydre mål: 1345 x 670 x 35 mm.

De er monteret på siden, hhv bagbord og styrbord, bag på det nye faste søgelænder. For at kunne vinkle dem optimalt efter hvor højt solen står, så er de monteret på et par NOA alu beslag, http://www.watski.dk/Justerbar-Solpanelhllare-113aN. Det har en virkelig stor virkning at solcellen har den rigtige vinkel til solen, og kan betyde man kan nøjes med en noget mindre solcelle installation end hvis de lå fast monteret.

Begge solceller er tilsluttet en MPPT regulator ( Victron 15 MPPT ) som forsøger at konvertere de høje volt til amp istedet. Regulatoren har en bluetooth udgang hvor jeg via min telefon kan følge med i ladningen. Både som øjebliksbillede og i historikken. Udover at det  er sjovt at se hvad man lader med, så gør det også at man kan sikre om ens solceller faktisk levere hvad de bør, eller om der er noget galt.

I gennemsnit har jeg ca ladet med 80 ah i døgnet ( 1 kilowatt ) fra solcellerne. Jeg har primært haft solcellerne i vandret position, så hvis man huskede det, så kunne man godt få mere ud af at vinkle dem sidst på dagen. Men de 80 ah er rigeligt til mit forbrug pt.

På skærmbilledet fra regulatorens app, ses en oversigt over dagenes ladning. Der er dage hvor der er ladet meget lidt – Det er dage hvor bådens motor har kørt. Når motoren lader, så får den meget hurtigt fyldt batteribanken op, og solcellerne bliver så slået fra.

Solcellerne har stået for hoveddelen af strømmen, udover motoren som kan lade med godt 115 amp. Mens vindmøllen ikke lader med mere end nogle få amp medmindre det blæser mere end 8 m/s. Der hvor vindmøllen har sin berigtigelse, det er hvis det blæser på en gråvejrs dag eller når der sejles natsejlads, især med vinden foran for tværs.

Hvis man skal vælge, så vil jeg klart anbefale solceller. De giver mere, er komplet lydløse og koster en tiendedel af vindmøllen.:)

Kært barn mange navne – Men en ting er sikkert. En gummibåd er nok en langturssejlers bedste ven – eller i hvert fald meget tæt på.

Når du ligger dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned i en ankerbugt så er gummibåden det eneste som kan fragte dig og din besætning frem og tilbage mellem båd og land. Om det er for at gå på opdagelse, handle friske forsyninger eller blot for at mødes med andre sejlere, så er det næsten ikke en mulighed at undvære en gummibåd.

Gummibåd parkeret efter indkøb af varer i Nynæshamn

Men udover gummibåden, så hører der gerne en påhængsmotor til. Man kan naturligvis gå med den øko venlige løsning og blot bruge årerne. Men der kan til tider være pæne afstande ind til land, og derudover vil det i dårligt vejr være vanskeligt at komme igennem kraftig vind, bølger og vanskelige strømforhold uden en motor. Derfor er det ikke kun et “nice to have” men også væsentligt at det er en motor som passer i størrelsen og som er til at stole på. Men samtidigt skal den ikke være større end man kan håndtere den når den skal til og fra gummibåden.

Jeg havde kig på en del modeller da jeg skulle udskifte min første gummibåd til en større som skulle med på turen – men da Watski fremviste deres hvide/blå Double O både, så var jeg ganske overbevist. Som en af de få, så har man ført den oppustelige V bund ud til det bagerste af båden. Dvs den får et ekstra “lift” udover pontonerne. Det er tydeligt at mærke når man accelerer – Det er næsten ikke muligt at “stejle”. Derudover så er den også med til at sikre når man sætter motoren på, at den ikke synker alt for meget ned.

Udover den forholdsvis smarte V-bund med sit ekstra “lift”, så er kvaliteten ikke til at tage fejl af. Selvom jeg godt er klar over at de bedre gummibåde idag nok er lavet på samme måde og måske endda samme sted? – Så er jeg stadig ganske imponeret over samlingerne, ventilerne og selve gummibådsdugen som virker til at stå godt imod snavs og andet møg.:) Double O kan blandt andet findes hos Watski.dk

Påhængsmotoren – Som sagt er en af mine erfaringer, at den ikke må være for stor og tung. Min første motor var en Suzuki på 2.5 hk. Den vejede blot 16 kg. Den var utrolig nem at tage af og på, og jeg kunne nemt håndtere den ned af badestigen på båden.  Men 2.5 hk var for småt til den nye Double O, og jeg havde derfor kig på en 4 eller 6 hk. Det blev til en 4 hk Suzuki ( Som ses på billedet ). Den vejer 26 kg, hvilket gjorde, at den ikke længere var så nem at bære op og ned af den stejle badestige. Derfor fandt jeg en bæresele som spændes om motoren og sammen med bomudhalet så har jeg nu min egen “motorkran”. Det fungerer super godt, og jeg klarer det nemt alene. Bæreselen kan købes hos blandt andet Shipshop.

En anden erfaring jeg vil dele er, at på min 4 hk Suzuki, der var ikke mulighed for at tilslutte en ekstern tank. Det betyder man er “begrænset” til den indbyggede på ca 1 liter. Den bruger omkring 1.5 liter i timen ved fuld gas. Normalt er det fint nok, især fordi jeg gerne har en lille 5 liters dunk med i gummibåden. Men i sommers, i Stockholms skærgård opdagede jeg ulempen. Jeg lå i en ankerbugt ( Nåtterö ) ca 7 sømil væk fra nærmeste havn, og var ved at løbe tør for friske forsyninger:) Jeg tog derfor gummibåden og satte kurs mod havnen, Nynäshamn – Det var rimelig blæsende, så der var en forholdsvis stor bøljegang , og efter en 4-5 sømil kiggede jeg ned i den indbyggede tank og så den var næsten tom – i bølgeskvulp fik jeg hældt benzin i tanken igen og kunne fortsætte – men øvelsen fik mig til at indse, at jeg helt sikkert ville finde det irriterende at på langtur over 3 år,  hvor ture som den her nemt kunne foregå flere gange om ugen, ville være nødt til og stoppe og fylde på – og hvis det så samtidigt er i trafikkeret vand, måske endnu dårligere vejr, regn fra oven som i worst case vil ryge ned i tanken mens man fylder på – Tja – Man kan selvfølgelig nok klare sig, men som jeg indledte med- Det er det primære og daglige forbindelsesled mellem båd og land. Og af den grund syntes jeg det skal være iorden, og ville derfor gerne have en ekstra tank tilsluttet.

Man kunne godt nok tilkøbe nogle dele og påbygge det, så man kunne få en ekstern tank tilsluttet- Men det havde jeg ikke mod på – Jeg har ikke selv færdighederne til og rode med den slags. Derfor satte jeg motoren til salg, og fik den hurtigt solgt til en flink herre – Og i sidste uge fandt jeg en sprit ny 6 hk Mercury med ekstern tank til en super pris – faktisk næsten det samme som jeg fik for min gamle motor.

Fordelen er, at nu kommer jeg selv til at kunne køre maskinen til, og på den måde sikre mig og besætningen, at den har haft et godt liv – Hvilket er med til at sikre en forhåbentligt driftsikker motor, og ro i maven den dag man har brug for det.