Følg mig jorden rundt – og vær med i projektet
For at komme jorden rundt kræver det ikke bare sejlererfaring, mange andre faktorer er yderst vigtige.
Der skal bruges en masse udstyr, alt lige fra anker, blokke, gummibåd, kamera, computer, navigationsudstyr mm. Men når man skal bruge udstyr til en jordomsejling, så udover at prisen spiller en rolle, så er det mindst ligeså vigtigt, at det udstyr man køber, rent faktisk holder og virker efter hensigten. Derfor bruger jeg selv rigtig meget tid på og læse mig frem til hvad for udstyr som er det rigtige, og hvad der ikke er. Til det bruger jeg især andre langturssejlers erfaringer.
Det samme har jeg også tænkt mig at gøre hele vejen. Både fordi det interessere mig, men også fordi jeg ved andre vil kunne gøre brug af mine erfaringer.
Derfor – Hvis den virksomhed har et produkt som i ønsker testet i et ægte langturssejler miljø, så henvend jer meget gerne til mig via macl@atea.dk.
Når jeg produkttester, så er det udelukkende med øje for at have en objektiv vurdering. Det er vigtigt for mig, at jeg kan beskrive mine erfaringer som jeg oplever dem, og ikke efter hvad producent eller forhandler ønsker. Det håber jeg også skinner igennem i mine tidligere beskrivelser af produkter:)
På siden Tak til… der nævner jeg de producenter eller forhandlere som har bidraget med hjælp til turen i form af rådgivning og hjælp til udstyr.