Grøn (Vind ) energi ombord

I 1 år har jeg haft afprøvet Silentwind, en vindmølle til marinebrug. Jeg modtog min mølle december 2014 og fik den monteret i foråret. Jeg havde brugt lang tid på at finde en mølle som gav et godt strøm output, men som samtidigt heller ikke skulle larme så meget, at man aldrig havde den tændt. For hvad hjælper det så at den giver masser af strøm, hvis den altid er slukket pga støj.

Silentwind møllen lød som et godt produkt. Oveni så var det endda også den mølle som Volvo Ocean Race brugte på deres både. Så efter at have fundet både designet og specifikationer tilfredsstillende, fik jeg bestilt en gennem fabrikken i Portugal. De var meget behjælpelige med at lave en god pris og sendte den hurtigt til Denmark.

De første gange hvor jeg brugte den til søs, der var jeg en smule overrasket over lyden fra møllen. Jeg syntes den larmede mere end hvad de havde fortalt. Dernæst lavede den ret store vibrationer. Jeg havde flere gange kontakt til Silentwind for at få hjælp til hvad det kunne være. Men der var ikke rigtigt noget som hjalp. Men jeg valgte at tolere det, for jeg havde jo aldrig før har en vindmølle. Så hvordan definere man om den larmer meget? i forhold til hvad, når man jo ikke har prøvet andre. Men desværre gik der ikke ret langt tid, et par måneder, så begyndte den at lave en frygtelig høj hylelyd hver gang møllen stoppede. Den er designet på den måde, at når batterines spænding er over 14.4 volt, så stopper den møllen ved at kortslutte sig selv. Hver 5 minut tænder den så sig selv igen, for at “føle” om spændingen stadig er for høj, eller om der er brug for at lade. Det er ikke særlig praktisk når man f.eks sejler for motor. For så laver den øvelsen hele tiden. Og hver gang den så stoppede, så kom pivelyden inden møllen stod helt stille. Det lød som en luftalarm.

Derudover oplevede jeg desværre, at regulatoren som fulgte med, ikke var af ret høj kvalitet. Den havde det med at glemme ens indstillinger. En dag på min sommerferie, lagde jeg mærke til en lyd inde ved batterierne. En underlig summen. Det var så batterierne, hvor spændingen var helt oppe på 15 volt. Regulatoren havde ikke slået fra… Jeg fik koblet det hele fra og frygtede mine batterier var ødelagte. Heldigvis virker det ikke som om de har taget skade.  Jeg koblede tingene til igen, og holdt øje med regulatoren. Jeg fik af vide fra Silentwind, at jeg skulle resette regulatoren ved at kortslutte den. Det hjalp også og jeg kunne fortsætte ferien nogenlunde tryg. Men holdt alligevel godt øje med spændingen på batteriene.

På ferien mødte jeg en tysk sejler i Kalmar Havn. De lagde sig uden på mig, og jeg bemærkede at de også havde en vindmølle. En Superwind 350. Et tysk mærke. Jeg bemærkede også, at den var tændt, selvom de lå i havn. Jeg havde slået min fra pga støj. Både for egen skyld, men især for andre i havnen. Men deres larmede slet ikke. Jeg kom i snak med dem, og de forklarede de selv havde haft en Silentwind som mig, men endte med at returnere den, netop pga. støj. Manden var ingeniør, og havde ret godt forstand på elektronik. Han havde udfordret Silentwind på måden de byggede møllen på, og mente i bund og grund, at produktet er for ringe bygget, dårlig kalibreret = store vibrationer ved høje vinde, og så at regulatoren var helt forfærdelig.

jeg tog kontakt til Silentwind og forklarede dem problemerne og at jeg lå ved siden af en som tidligere havde haft en Silentwind, men havde haft samme problemer mig jeg nu havde.

De besluttede at sende mig en ny hvis jeg sendte den anden retur. De havde lavet nogle opdateringer samt fundet en anden regulator, som de mente løste alle problemerne.Super fin service af dem.

Men resultatet var det samme. Og den nye regulator var stadig af en ret lav kvalitet. Det er et kinaprodukt som de re-brander under Silentwind. Det kan være helt ok, hvis produktet bare er iorden. Men det var det her ikke. Softwaren som er på regulatoren, kører over bluetooth til din telefon eller tablet. Men det er så ustabilt, så man hver gang har problemer med at forbinde til regulatoren, og problemer med at sende indput til om den skal starte eller stoppe.

Efter noget tid kontaktede jeg Silentwind igen, og forklarede at jeg gerne ville returnere produktet og hæve købet, da jeg ikke syntes produktet levede op til forventningerne.

Så blev Silentwind møllen byttet ud med en Superwind 350. Efter 2 Silentwind møller, så syntes jeg, at jeg havde givet dem en fair chance. Støjen var for høj i forhold til hvad de siger, leverer for lidt strøm i praksis, og regulatoren er ikke til at stole på. Møllen er tilgengæld en af de flotteste syntes jeg. Men hvad hjælper det hvis den er ringe. Så jeg bestilte en Superwind fra Tyskland og fik lavet en aftale med Silentwind om at returnere deres.

Lige fra jeg pakkede Superwind møllen ud kunne man både se og fornemme at materialerne var bedre, og at man har gjort mere for at dæmpe støj og vibrationer. 

Superwind møllen har et lavere maks omdrejninger pr minut end de fleste andre møller, hvilket giver mindre støj. Den drejer sine blade alt efter hvor kraftig vinden er, og på den måde tilpasser sig vindhastigheden. Svare til at den har et ekstra gear.

Der er nu praktisk talt ingen lyd i kahytten og i cockpittet skal man lytte meget godt efter for at høre møllen.

Jeg har lagt lidt billeder af begge møller til sammenligning. Og hvis nogen går med tanker omkring vindmølle, så bidrager jeg meget gerne med mine erfaringer.

Ankergrej

Noget af det som har størst fokus når jeg sejler ud på en længere tur, som f.eks min sommertur til Åland, det er ankergrejet. Ud af 30 overnatninger, så forgik de 23 for anker. Det stiller krav til at udstyret er korrekt dimensioneret og at det er af den rigtige type.

Sidste år sejlede jeg rundt med et CQR plovanker. Det fungerede ok, men efter at være drevet 2 gange i kraftig blæst, så satte jeg mig for at finde et andet anker. Jeg fandt et Delta anker på den blå avis, og det var da også en klar forbedring i forhold til CQR. Men jeg var ikke overbevist. Derfor ville jeg undersøge nærmere omkring hvad andre brugte og hvad man skulle være opmærksom på. Der lærte jeg en helt ny verden at kende. Næsten en religion.

  

Jeg stiftede bekendtskab med Rocna – Et voldsomt anker som ofte sidder akavet på mange både pga. den store bøjle. Jeg kunne til gengæld læse, at Rocna var mange langturssejleres favorit anker. Det var af den “nye” type plovankre, og var blandt andet i kategori med ankre som Manson Supreme, The Spade og Bügel.

At valget så faldt på Rocna skyldtes flere ting – Det var det eneste af ovennævnte typer, som var til at få fat på i DK. Derudover virkede det som om at det var manges favorit anker, og at det scorede flot i mange test.

Nu har jeg så haft Rocna i et år, og fået det brugt rigtig godt og grundigt i snart alt slags vejr.

Og jeg må sige, at jeg er imponeret. Jeg gik med et 25 kg, og bruger 8 mm kæde hele vejen. Jeg har ikke én gang ud af mine ca 80 ankringer i år, oplevet at det har sluppet, drevet eller bare rykket sig. 

I starten skulle jeg lige vænne mig til, at der var et nyt anker – Gad vide hvordan det holder, og er det nu så godt som man har læst, og alle de tanker som kommer, når man først en gang har prøvet at vågne op til lyden af et anker som har sluppet, og båden er gået på grund midt om natten.

Det tog mig en hel del overnatninger I dårligt vejr, før jeg kunne lade være med at vågne 15 gange på en nat, liiige for at tjekke om ankeret nu lå som det skulle.

Nu er jeg så tryg ved det, så jeg uden problemer tør forlade båden med gummibåden, også selvom det skulle blæse lidt. Det ville jeg aldrig have gjort med det gamle anker.

  
Efter en del brug, så opdagede jeg desværre at der var kommet noget rust på bøjlen. Og lige præcis på et sted hvor der ansolut ikke var noget slid. Jeg kunne forstå at det ville komme på spidsen af ankeret hvis det har slebet op af en sted på bunden eller noget I den retning.

Jeg kontaktede Rocna, og med det samme tilbød de at bytte det hos min Watski forhandler hvor jeg havde købt det. De beklagede meget at der var kommet rust, og de ville rigtig gerne have det hjem for at undersøge det. De noterede sig serienummeret som jeg oplyste, og så ville de tjekke om der måske havde været en dårlig galvanisering. Super flot service.

Da det nu alligevel skulle byttes, spurgte jeg Watski om jeg måtte bytte til et 33 kg, og betale forskellen. Igen, der var ingen problemer. Fantastisk med god service.

Jeg ville gerne have et 33 kg. Ikke fordi jeg syntes de 25 kg havde været for lidt. Men i og med at jeg skal bruge mit anker på jordomsejling, og at 3 år af mit liv skal forgår primært for anker, så ville jeg gerne ”forsikre” mig med et lidt større anker og på den måde have lidt mere sikkerhedsmargin til en orkan eller andet der kan ramme mig på turen.

Jeg har nu også prøvet det nye 33 kg anker af – Og det holder bare! 🙂 Jeg er SÅ klar til jordomsejling!

Det er lidt sværere at få op – især i mudderbund. Men det fungerer godt at køre kæden helt tot, og så sætte lidt motor på. Så brækker ankeret op af bunden, og det kan nu køres helt op med spillet. 
  
Jeg kan varmt anbefale Rocna – Jeg brugte selv rigtig lang tid på at læse test og andres erfaringer, og brugte ikke ret meget tid på at læse producentens egne beskrivelse. Det giver jeg normalt meget lidt for. Derimod er andres erfaringer guld værd. Og sammenlagt af flere sejleres erfaringer og beskrivelser, så var jeg overbevist – Og fortryder på ingen måde mit valg af anker. Også selvom det er svært at få op, stort og klunset i stævnen – så fortrækker jeg det frem for et pænt anker som er nemt at få op men som til gengæld ikke kan give dig en rolig tryg nat.
 

Håber mine erfaringer kan bidrage til dit eget valg 🙂