Gast
Du kan blive gast på Casablanca, på flere måder. Nogle er personlige venner, andre gennem de sociale medier og nogle gennem bekendte.
Klik her for at komme til kontaktformularen
Skipper udvælger gaster og sammensætter besætningerne for de enkelte togter og forbeholder sig ret til at afvise ansøgninger. Dvs det er ikke først til mølle, men efter udvælgelse.
Køjepladser
Der er 5 dobbeltkahytter ombord fordelt på de 2 skrog. i det ene skrog er skippers kahyt og skippers område samt en ekstra kahyt som kan bruges i tilfælde af man ønsker og være med på næste togt, eller venner og familie kommer ombord. I det andet skrog er der 3 dobbeltkahytter. Derudover er det to køjekahytter i stævnen på skibet hvor man deler toilet med de 2 andre kahytter .
Det tilstræbes at alle har sin køje ombord, så vi er maks 10-12 ombord inkl Ann Kristin og Martin. Hver gast har sin egen køje ( dog i samme kahyt ) med tilhørende stuveplads til sit tøj (pladsen svarer til størrelsen af en blød sportstaske maks 60 liter og maks 15 kg )
Vi forsøger og tildele pladser i kahytterne efter ønske, men kan ikke garanterer hvilken kahyt/køjeplads man for. For os er det vigtigt at alle er åbne og klar til og være med til og få puslespillet til at gå op ombord:)
Medbring din bagage i en sportstaske, den kan stuves af vejen (der er ikke plads til kuffert eller hård rygsæk). Pladsen ombord er mindre end du nok er vandt til og alting har sin faste plads. Læg tingene på plads efter brug, så vi altid ved, hvor vi kan finde dem.
Du kan også blive spurgt om at medbringe diverse dele til os og skibet. Det er ikke altid let og finde reservedele herude i verden, derfor sætter vi stor pris på at du vil tage det med for os.
Sejladserne
er lagt til rette efter at gaster påmønstrer samtidig og er ombord i hele perioden for den enkelte sejlads. Dvs at du forpligtiger dig til at være ombord indtil dato for afmønstring på den/de aftalte sejladser. Der er flere fordele ved denne form : Vi har alle (incl skipper) hele perioden til vores rådighed uden at skulle være afhængig af “lufthavns-stop” i hver uge. Samtidig giver det også en god synergi ombord. Det er “os” som er sammen om turen, og vi kan afstemme forventninger i vores “egen lille familie” på hele turen.
Dykning ombord på Casablanca
Ombord på Casablanca kan vi tilbyde udlån af dykkerudstyr. Vi har flasker, BCD’ere og regulatorer samt egen dykkerkompressor. Du medbringer selv dragt, finner, maske og snorkel og evt dykkerur, så du ved det hele passer til netop dig og ikke skal bøvle med det under dit ophold. Bemærk at det er krav man dykker med dykkerur på Casablanca. Hvis ikke man selv ejer et, kan man leje ombord.
Prisen er 250 kr pr fundive. Det dækker indkøbet, slidtage, rep, samt normal vedligehold af al udstyret. Vi starter kun et dyk op hvis der er mindst 3 som vil dykke.
Man kan tage dykkercertifikat ombord. Skriv til os hvis du ønsker og høre mere om dette eller se under aktiviteter for priser.
Privatliv
Det er vigtigt at huske, at uanset, hvor social anlagt man er, så vil der til tider være behov for lidt privatliv. Det bedste sted er enten i køjen eller på fordækket. ”Alenetid” er en personlig udmelding, som kan benyttes, hvis man har behov for lidt tid alene. Skulle der opstå uoverensstemmelser om bord, er det vigtigt at luften bliver renset, og vi får en snak om tingene.
Medicin
Har du kroniske lidelser og/eller tager medicin dagligt, så skal skipper informeres om hvilken sygdom du måtte have, hvilken medicin du tager og hvor ofte samt de eventuelle bivirkninger af medicinen.
Medbring antibiotika samt egen medicin fx mod hovedpine, snue osv. Bedste medicin er dog, at du er i god fysisk form …..
Søsygeplaster eller GO TUR piller er et MUST, også selvom du er erfaren sejler. Indtil nu har flere erfaret værdien af at have det med. Fås på apoteket.
Rusmidler
Alle former for narko, også hash, er strengt forbudt under opholdet – dette gælder også i land. Indtagelse eller opbevaring medfører øjeblikkelig afmønstring. Myndighederne går ikke af vejen for at “splitte” skibet ad, hvis en narkohund sniffer rester af evt. hash. Derudover risikerer båden at blive konfiskeret.
Tobak/alkohol
Båden er non smoking og der nydes ikke alkohol under sejlads. Når vi er i havn eller ligger for anker, så tilstræbes det at vi alle har det rart sammen, og der skal naturligvis kunne nydes en sundowner i cockpittet. Men alt med måde. Har du et specifikt ryger behov, kan der på de lange overfarter laves særaftale med skipper inden du påmønstre. Men det skal aftales i så lang tid som muligt inden du kommer ombord på båden.
Hvad du gør i land mht alkohol og tobak, er din egen beslutning.
Madlavning og rengøring
er et fælles projekt. Det vil sige, at det går på skift. Der er faste rengøringsrutiner samt ekstra rengøring, når vi kommer frem til havn/ankerplads. Gas, vand og elektricitet er begrænsede ressourcer. Det vil sige: Brug kun det absolut nødvendige lys, undgå at vandet løber når du børster tænder. Det kan lyde hysterisk, men det er nødvendigt og kun et spørgsmål om at ændre vaner. Ombord på Casablanca har vi det ret luksus i forhold til mange andre både, så vi lover du ikke skal leve for primitivt, men med respekt for at alle ressourcer er begrænset og at vi ønsker og sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.
Vedligeholdelse
Til søs repareres og vedligeholdes kun i nødvendigt omfang. I havn eller på ankerplads deltager alle i vedligeholdelsesarbejde, ekstra rengøring, reparationer, proviantering m.m. Det må forventes, at der ved opstart/afslutning af togter vil være vedligeholdelse af op til 4 dags varighed afhængig af togtets længde. Derudover har vi rengøring af skib udvendig efter hver længere sejlads samt en gang om ugen.
Opladning
af mobil/iPad/PC/kamera er mulig via USB. ( 220V fra inverter i begrænset omfang). Medbring eget kabel/oplader.
Redningsvest + livline
Forefindes om bord og benyttes under sejlads i mørke, i dårligt vejr samt efter skippers anvisninger.
Fodtøj
På båden har vi aldrig sko på.
I land et par vandre/løbesko (godt, hvis de er skridsikre og tilnærmelsesvis vandtætte). Derudover er vores daglige fodtøj et par klipklapper som altid ligger i gummibåden og som bruges i land til at slentre rundt. Det er en fordel ikke at medbringe f.eks Birkenstok da de hurtigt bliver ødelagt og ulækre af saltvand.
Sejlertøj
Du bør tage et regnsæt med som kan klare en byge.
Husk at tage tøj med hurtigt tørre. Feks er cowboybukser / jeans en dårlig ide. Og husk gerne og vask evt nyt tøj hjemmefra, særligt hvis det er farvet. Vi oplever mange kommer med ny bikini eller håndklæde hjemmefra, i en flot pink farve. Men efter en dag er båden også pink. Så vask gerne den overskydende farve ud, hjemmefra:)
Soveudstyr
Det er varmt i troperne – også om natten! Bedst at medbringe et dynebetræk, som du kan krybe ind i, eller bruge over dig,
Et lagen kan også bruges.
Medbring en hovedpude med betræk til din køje, samt et lagen til madrassen.
Ørepropper er en god ide. Det kan være meget varmt derfor anbefaler vi du medbringer en lille 12 volt / USB drevet blæser til din kahyt. En powerbank til at oplade din mobil.
Køjepenge
At rejse på langtur er hverken en charterferie eller en pakkerejse. Det er et fællesskab som deler udgifterne forbundet med driften af båd og udstyr. Man bidrager med sin del ved at betale “køjepenge”
Det er vigtigt at du ikke laver et alt for stramt budget, hvis du skal afsted. Dit budget skal kunne bære evt. ændringer i på/afmønstringssteder, evt. sejladsændringer samt udgifter forbundet dermed. Det er dog sjældent at på/afmønstringssteder ændres. Derudover kommer der altid uforudsete udgifter når man rejser på eventyr.
Køjepenge skal indbetales ved indgåelse af Gasteplads. Man starter med 50 %, og senest 6 mdr før påmønstring skal de resterende 50 % være betalt. Det er din garanti for pladsen er din, og vores for at du kommer. Man kan ikke videresælge sin plads til 3 mand. Hvis man ikke selv kan komme, er pladsen og pengene tabt.
Hvis du melder fra til et togt tilbagebetales køjepenge ikke og evt andre udgifter du måtte have haft i forbindelse med togtet.
Hvis du, som gast, bliver forhindret i møde op på påmønstringsdagen, så returneres køjepenge ikke. Det er udelukkende en sag mellem gast og forsikringsselskab. Casablanca tilbage betaler ikke pengene for togtet hvis du er forhindret i og rejse ud til båden – Tjek derfor om din forsikring dækker, også i forhold til Covid-19.
Vi ønsker derudover at alle ombord bidrager til et godt togt og en god stemning. Det betyder også at vi forventer man løser evt konflikter på en god måde og forsøger på bedste vis at være et voksent menneske. Skulle det ske at man udviser en opførsel som ikke toleres ombord over gentagne gange, laver hærværk eller på anden måde ikke kan finde ud af og opfører sig ordenligt ombord, kan skipper efter at have gjort gasten opmærksom på problemet, vælge at afmønstre gasten før tid. Casablanca erstatter ikke tabt ophold ombord eller andre udgifter i forbindelse med afrejse før tid. Tyveri ombord toleres ikke og medfører bortvisning. Køjepenge udbetales ikke hvis man bliver sat af pga ovennævte.
Casablanca forbeholder sig desuden ret til at lave ændringer i togtets start destination, sejlende område samt slut destination. Husk på vi er en sejlbåd og ikke et krydstogtskib – vi er derfor nødt til og være fleksible og må alle tilpasse os vejr og andre omstændigheder. Vi forbeholder os retten til og skifte båd. Du som gast beholder din plads, men vil kunne opleve at komme ombord på et andet skib end Casablanca. Skibet vil fortsat være med samme ejer og kaptajn og i samme stand eller bedre.
Vi anbefaler derfor også at du booker din flybillet så sent som muligt og først booker din billet hjem igen når togtet nærmer sig sin afslutning. Vi anbefaler også at du benytter en rejseforsikring. Husk at tjekke om du skal bruge ESTA, VISUM eller lign for indrejse eller ophold. Det er dit eget ansvar at have disse ting i orden.
Ved betaling af gasteplads, accepterer du automatisk disse vilkår.
Fælleskassen
Alle om bord bidrager til fælleskassen som dækker udgifter til mad, vand, diesel, havnepenge, indklareringsafgifter, benzin til dinghy, m.m. Beløbet er meget afhængig af, hvilke områder vi sejler i. Individuelle behov som slik, snacks,sodavand m.m. betales for egen regning. Efter erfaringer fra andre langturssejlere, så ligger beløbet pr. måned til fælleskassen på omkring 3800 kr. Men du er selv med til og påvirke fælleskassens udgifter, så det kan svinge. I Fransk Polynesien f.eks, der er mad generelt ekstra dyrt, og erfaringen er at fællesudgifter pr måned totalt ofte løber op i 4000-4500kr pr mand. Togter hvor f.eks Panamakanalen koster penge, eller Galapagos som har nogle meget høje indtjekningspriser, er fællesudgiften typisk 3000-5000 kr dyrere.
Pladsen er reserveret når køjepengene er indbetalt.
Klik her for at komme til kontaktformularen
Generelt:
Projektet kan ikke økonomisk stilles til ansvar for evt. ændringer af på/afmønstringssteder, ændrede sejladsplaner eller togter som ikke kan gennemføres pga. krigshandlinger, naturkatastrofer, pandemier, pludselig opståede restriktioner og lignende. Dvs vi tilbagebetaler ikke dine køjepenge eller andre udgifter du måtte have haft, hvis togtet ikke kan gennemføres f.eks fordi grænserne lukker, du bliver syg, eller på anden måde forhindret i at møde op til togtets starts. Dette gælder også Covid. Et togts forventninger kan ikke garanteres men er et bedste bud på hvad man kan komme til og opleve. Det eller lignende oplevelser vil skabes af os alle ombord, og vi kommer derfor alle sammen til og være med til selv og planlægge hvad vi skal opleve.
Hvis du undervejs er utilfreds bedes du underrette os hurtigts muligt og under opholdet, så vi hurtigt kan afhjælpe evt mangler ved opholdet. Ved manglende skriftlig reklamation under ophold mistes enhver ret til senere klagemulighed.
Der tages forbehold for prisændringer. Ved en prisstigning af køjepladsen varsles gasten senest 12 mdr. inden påmønstring og gasten kan vælge og annullerer sin plads og få betalt sine køjepenge retur. Andre udgifter gasten evn måtte have haft ifbm købet refunderes / erstattes ikke.