Når der er 345 dage til afsejling….

05 august 2017 – Om 345 dage eller 8.280 timer så slippes fortøjningerne og kursen sættes mod sydlige himmelstrøg. Men hvem tæller:)

På den ene side føles det som rigtig lang tid – og på den anden side føles det som om det er lige om lidt. Der er kun 1 juleaften tilbage, 1 nytårsaften og 1 fødselsdag tilbage. At sejle fra en hverdag med Familie, venner og et godt job og gode kolleger bliver bestemt ikke nemt. Ingen tvivl om at jeg kommer til at savne hverdagen. Og når man gør sig de tanker, så føles 345 dage som meget kort tid. Men det er ikke et farvel, men på gensyn – De kommende 3 år bliver tilbragt ude i verdenen ombord på Lady A sammen med en masse fantastiske mennesker som deltager og gør det til en fantastisk tur. Og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at en rejse som den, den kommer til at lære fra sig på så mange måder. Svært at sige præcist hvordan, men det er jo også det fantastiske. Uvisheden. Det er en bog der ikke er skrevet endnu og hvor hvert kapital kan tage en ny spændende drejning.

Til en start var det faktisk meningen at jeg ville sejle afsted alene. Normalt sejler jeg singlehand. Både dagsture og sommerferierne. Det har jeg gjort både til Stockholm, Åland og i sommers til Norge. Så for mig virkede det meget naturligt at slippe fortøjningerne en flot sommerdag og stille og roligt begive mig ud på 3 års sejlads.

Men som tiden gik og jeg fortalte om planerne, fik jeg mange tilbagemeldinger og en del af dem gjorde et indtryk og har været med til at ændre min beslutning om en Solotur til en rejse med besætning bestående af venner, familie og gaster. Mine singlehand ture har også været med til at påvirke beslutningen. Det kan føles enormt fedt at sejle alene ind i en ankerbugt efter nogle døgn til søs og vide man selv har gjort det. At alt afhænger af en selv og man derfor er nødt til at yde sit bedste. Samtidigt oplever jeg at når jeg sejler alene, så er der mange som henvender sig og falder i snak, kalder fra en nabobåd at der er kaffe, eller nogle der er nysgerrige for at høre om båden og hvorfor en ung fyr sejler alene. Jeg tror mange gange at man netop fordi man sejler alene, er meget opsøgende og nysgerrig efter nye indtryk når man kommer frem.

Men det kan også blive trivielt og ensomt da man ikke har nogen at dele de oplevelser man får. Der er ikke nogen til at snakke med og få nogle af de gode diskussioner man tit får over kaffen på arbejdet eller i cockpittet når man er kommet frem.  Og en stor del af turen handler jo om at besøge nye steder og kulture, at lære om andre lande og deres historie. Og hvorfor så ikke også have en besætning med som kan bidrage med deres “baggage” til at vi sammen kan opleve verdenen og måske få vendt tingene på måder man ikke ville gøre uden andres indspark.  Vi er alle forskellige og vi har alle noget vi kan bidrage med hver især, og diversiteten er jo netop det som gør en besætning til en stærk besætning. Desuden tror jeg på, at vi alle har godt af at blande os og høre andres syn på tingene. Det gør os i stand til at tænke nye tanker og få ideer vi måske ikke ellers var kommet på.

Båden er nu snart ved at være 100 % klar – Meget af det som Solceller, rustfrit fast søgelænder, vindmølle, gummibåd, påhængsmotor, autopilot, VHF, AIS, sejl, anker, osv er monteret og prøvet af. Der mangler nogle få ting, men det er bestemt overskueligt.

Største ting som mangler pt er besætningen:) Jeg har fået utrolig mange beskeder fra folk der ønsker at være med på rejsen i enten kortere eller længere tid. Det er fantastisk og jeg føler mig utroligt priviligeret og glad over at så mange har lyst til at sejle med ud på nye eventyr.  Jeg er i fuld gang med og planlægge ud fra hvem der har ønsket at deltage i de forskellige togter, og ud fra hvor mange vi skal være på de forskellige passager.  Og hvis du læser med og har lyst til og deltage, så er det ikke for sent at melde sig. Gå ind under Vil du med og send en tilmelding med ønske om hvilke eller hvilket togt du kunne tænke dig at deltage på.

 

Sejlerhilsner Martin

 

 

 

En mening om “Når der er 345 dage til afsejling….

  1. Flemming Torp

    Hej Martin,
    Dine betragtninger om “single hand” versus “many hand” sejlads rammer lige ned i dilemmaet …
    Lige nu sejler jeg single hand, da min kone afmønstrede i Turku, da hun stadig ønsker at gå på arbejde. Hun er ikke “vild med” de lange stræk, men nyder kortere dagture – gerne i skærgårdsmiljø og gerne med overnatning i naturhavn for anker …
    Så vi har i år sammen nydt skærgårdene omkring Stockholm, Åland og Åboland …
    Jeg nyder meget at sejle – også alene … men synes også det er hyggeligt “ikke at være alene”.

    Vores “løsning” er så, at jeg ofter lægger ud med at sejle båden til et godt udgangspunkt – f.eks. Bergen eller Bodø eller Stockholm. Hun kommer så med tog eller fly og sejler så med i tre-fire uger – og så er det mit “job” at sejle båden hjem …

    Det minder mig lidt om det slogan, jeg ofte har gentaget for mine drenge:
    “Jeg har ikke noget imod Anders And … Men jeg kan ikke acceptere “Kun Anders And”!”

    Jeg tror din beslutning kan give dig det bedste af de to verdener … Du kan i perioder vælge at sejle alene og i andre perioder med besætning … Det lyder på mig som en Win-Win … selvom det naturligvis heller ikke er problemløst at have ansvaret for familie og venner og samtidig være skipper med ledelsesansvar!

    Jeg håber du får en oplevelse for livet … Jeg fik ikke taget mig sammen, og det ærgrer mig nu …

    De bedste sejlerhilsener
    Flemming i Gimle, pt. Utklippan/Sverige

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s