Vi har nu været her yderligere et år siden vi ankom fra Indonesien, vores længste uafbrudte sejlads nogensinde. Vi kan stadig ikke helt forstå at vi virkelig sejlede 8 uger i træk, kun AK og jeg. 6500 sømil. Det bliver nok ikke foreløbig at vi kommer til at slå den rekord – og det er helt fint:)

Vi har tilgengæld haft et fantastisk år mere i Fransk Polynesien, og i alt nu været her mere end 2 år ud af vores 4 års langtur som startede tilbage i 2017. Det er utroligt hvordan tiden blot flyver afsted. Vi har været heldige at have en masse søde gaster ombord på Casablanca som er med til og berige vores oplevelser herude. Efter en periode i Marquasas hvor vi fejrede jul og nytår, satte vi kurs mod Tuamuttos hvor vi brugte næsten 2 uger på Thor Heyerdahl atollen, Raroia. Her fik vi mulighed for og lege ægte ø – boere med kokosnødder, bål hver dag, snorkling, og bare nyde stilheden af at være den eneste båd.

Efter Tuamuttos brugte vi en god rum tid i Tahiti og Moorea. Vi havde en periode uden gaster på ca 3 måneder hvor AK og jeg blandt andet havde Casablanca på land for og gøre hende klar til endnu en sæson. Vi prioriterer at når vores gaster kommer herud, så skal tiden ikke gå med vedligehold og reperationer, men oplevelser. Selvfølgelig kan noget under et togt gå i stykker. Men vi gør i hvert fald vores til at det er minimalt.:)

Vi brugte derefter en god tid på og sejle rundt i Society øerne og opleve Tahaa, Bora bora og vores ynglings sted Maupiti, som er en mini udgave af Bora Bora – men uden alle hotellerne.

Efter Society øerne brugte vi nogle måneder i Tuamuttos omkring Rangiroa og Fakarava, samt Toau. Især Fakarava har en særligt plads hos Casablanca. I sydpasset ligger man lige ved det sted i verden hvor man kan dykke med flest rev hajer. Altså i hele verden! Det er så vildt at se på de mange hundreder af hajer på et dyk – og om aftenen når lyset under Casablanca er tændt, kommer der 10-15 hajer for at jage deres natmad. Det er så flot. Når lyset er slukket kan vi kigge den anden vej, op på det smukkeste tæppe af stjerner. Der er nærmest ingen lys forurening fra byer derude, så alle stjernerne står enormt klart, og gaster som ikke før har set månen vende på siden, eller karlsvognen på hovedet, eller et stjerneskud, får sig et par nye aha oplevelser:)

Nu ligger vi på Tahiti og venter på at vejret og især vinden skal vende så vi kan sejle øst på til Rangiroa. Det er jo sådan med et sejlskib, at man ikke blot kan sejle hvorhen man vil, når man vil. Vi er blot en lille brik ude i det store hav, og må have respekt for vejret. Både for båden og besætningens skyld sejler vi derfor altid med vejret som den største bestemmende faktor.

Vi regner i år med og holde Jul og Nytår i Fakarava. Det bliver vores første jul ud af nu snart 3, som vi skal holde i Tuamuttos, altså i atollerne, og ikke oppe i Marquasas. Det bliver sjovt og anderledes. Det er nogen gange sundt og prøve noget nyt:)

Vi har også lavet en række nye togter under togtoversigt hvis det kunne friste:) Vi er i hvert fald klar på et år mere herude:)