Som i ved, så har jeg haft planlagt at tage afsted på langtur til næste sommer, altså sommeren 2016.
Noget jeg har forberedt og glædet mig enormt meget til. Jeg har brugt rigtig meget tid på at udstyre båden til langtur, prøvet båden af som var det langtur, og læst utroligt meget om andre’s ture og endnu bedre, lært rigtigt mange andre sejlere at kende, som enten tidligere har sejlet langtur, eller som skal til det.
Fantastisk at lære andre at kende som deler den samme passion. Nemlig at rejse til søs, til nye breddegrader og møde nye mennesker.
Da jeg startede vidste jeg ikke hvad det ville koste 100 % . Det ved jeg stadigvæk ikke, selvom jeg har læst og atter læst om det. Men hvad jeg dog ved, er at jeg ikke har kunnet få opsparingen til at gå helt så hurtigt som planlagt. For mange uforudsete udgifter til båden og dyrere indkøb af udstyr end først planlagt.
Min båd er ikke “betalt” af, dvs jeg har udgifter til bådens afskrivning og afvikling af lån til båden, udover alle de andre udgifter der er . Derfor har jeg ikke ment det var fornuftigt af mig, hvis jeg tog afsted nu til sommer, uden at have en rimelig opsparing med mig.
Jeg kunne godt vælge at tage afsted med en lille opsparing og mindre udstyr og satse mere på gastebidrag.
Men den tur jeg vil på, indebærer en hvis mængde udstyr som skal gøre turen komfortabel og som skal mindske en række bekymringer/besvær – derudover har jeg ikke lyst til at være bundet op på gasteindtægter. Det skal være en ekstra mulighed som kan give os alle en endnu bedre tur, og ikke en nødvendighed.
Derfor har jeg besluttet at udsætte min tur med 1 år mere. Dvs. min langtur først starter sommer 2017. Det er lidt et slag på ens planlægning – Men jeg håber at kunne sidde om 3 år i stillehavet og sige, at det var det helt rigtige at udsætte det med 1 år:)
Tusind tak til alle jer der følger mig – Jeg er dybt beæret og er utroligt glad for opbakning til mit projekt og de mange kommentarer blandt andet om min beslutning med at vente 1 år mere. Jeg håber rigtig meget at jeg kan bidrage bare med en lille bitte del af min viden og erfaring, som hver dag bliver rigere på viden og erfaringer både ved egen hjælp og alle jer andres hjælp.
Nu da næste sommer ikke kommer til at foregå ned gennem den engelske kanal og Biscayen, hvad er så bedre end at sidde på båden med et glas rødvin og planlægge næste års sommertogt mens det regner og rusker udenfor. Muligvis kommer det til at indebærer at der bliver et par gastepladser. Destinationen er ikke endeligt bestemt – dog er gæsteflaget til den ønskede destination købt, så nu må vi se hvor vinden bærer os hen.
Ett klokt beslut!
Man har kun en plan indtil den ændres, og det kræver at økonomien kan løbe rundt at tage afsted. Min plan er 4/7 2016 men forskellige familiemæssige ting kan gøre at jeg også må udsætte det et år.
Lyder som en fornuftig beslutning.
Hilsen din genbo på Sydkajen, som nyder Spaniens sol