Så er det stille og roligt blevet sommer – og tiden er gået med en masse. Rigtig mange TO DO’s er blevet krydset af.
Båden er søsat og sommeren kan snart begynde – Men her følger lidt hvad vinteren og foråret er brugt på, udover en masse forårsklargøring:) Båden kom i vandet d. 28 marts, og dagene samt de kolde aftener blev taget i brug. Med varmt tøj og en projektør kunne jeg fortsætte poleringen, så jeg kunne nå at blive klar. Jeg blev den første der kom i vandet i havnen:)
Rocna ankeret som blev købt i vinters. Det er nu blevet testet. Jeg har haft i år 1 overnatning i havn, og 21 overnatninger for anker, senest op til 16 m/s hvor ankeret sad som en drøm. Det er skønt at kunne stole på at ens grej er i orden. Især når ankeret er det eneste der forhindre en i at blive skyllet op på grund med eventuelle skader til følge.
Jeg skal stadig lige have prøvet det af i nogle rigtig hårde og vanskelige situantioner, før jeg kan have helt ro i maven. Sidste sommer, med mit gamle CQR, oplevede jeg 2 gange på 4 ugers sommerferie i sveriges skærgård, at ankeret slap. Den ene gang om dagen hvor jeg sad klar med nøglen i tændingen. Klar til at starte motoren og komme væk. Den anden gang hvor jeg lige præcis nåede at ryge på grund midt om natten. Jeg holdt ankervagt i cockpittet, men i et øjebliks træthed blev ankeret flået op, og få sekunder efter mærkede jeg den følelse som kun man mærker når et anker slipper, og man ved båden er på vej mod noget mindre godt. Et skær, hvor det heldigvis var kølen som tog fra. Det var ikke slemt, men stadig ubehageligt. Især fordi jeg var nødt til at anker om midt om natten, i hårdt blæsevejr. Det tog næsten 2 timer, og jeg fik ikke lukket et øje den nat. Der besluttede jeg mig for, at jeg skulle have et nyt anker, og at det skulle være et man kunne stole på. Et anker som det jeg har indkøbt til båden, et Rocna 25 kg, er både et stort og klodset anker, men også et dyrt anker. Mellem 5000 og 6000 kr. Men det er tilgengæld også det som er din eneste forsikring for en nogenlunde sikker søvn. Du kan stadig ikke vide dig 100 % sikker. Og slet ikke mht. til andre både, om deres anker holder. Men med et godt anker, så er man kommet langt.
jeg er ovenud tilfreds med det – og ville idag slet ikke være det foruden. Jeg har allerede været i flere situationer, hvor jeg ved at mit gamle CQR anker ville have givet op. Men hvor mit Rocna ikke har flyttet sig, men blot bidt sig godt fast. Hvilket man også kan mærke når man skal have det op. Det kan godt være lidt en kamp:) Men hellere eje et anker der er svært at få op, end et anker der slipper i utide.
En anden ting, som jeg fandt nyttig var, at udskifte den tre farvede lanterne i toppen af masten, en tricolour ( rød, grøn og hvid ) med en LED lanterne. Jeg havde udset mig dem fra danske Lopolight, og med kyndig vejledning besluttede jeg mig for en LED tricolour med dedikeret ankerlanterne, og stropelys funktion, samt 2 salingslys. Det smarte ved de 2 salingslys er, at de både kan lyse hvidt, men også rødt. Det røde lys er fantastisk ved natsejllads, havnemanøvre i mørke, eller bare når man skal på dæk om natten pga. anker eller andre ting. Det giver en ro i øjnene, og bryder ikke ens nattesyn. Noget jeg er sikker på, at jeg vil sætte pris på, på den lange tur. Allerede nu er jeg glad for det, og har brugt det op til flere gange.
Jeg har også fået monteret en AIS transponder. Den sender min båds data ud til alle skibe omkring mig, blandt andet kaldenavn, størrelse, fart og kurs. Den modtager også de data fra andre skibe til mig, og sender dem op på min kortplotter, hvor jeg kan følge dem, og sikre, at der ikke er fare på færde. Det er især om natten at en AIS er rar at have. Den er ens øjne i natten. Og sammen med radaren er det en rigtig god hjælp. Det er igen et stykke udstyr som man godt kunne have undværet, men de fleste langturssejlere siger, at de elsker deres AIS når de sejler om natten i trafikeret områder som f.eks den engelske kanal. Og de som ikke har en AIS, fortryder de ikke købte en. Så nu er den købt, og mine lommer er blevet tømt nok en gang.
Sidst men ikke mindst, så fik jeg endelig også monteret min vindmølle og solcelle.En silentwind 400+. Møllen blev købt efter nøje nærlæsning af test og andre sejlers beskrivelser. Møllen skulle kunne opfylde 2 vigtige krav. Den skulle kunne producere en fornuftig mængde strøm. og så skulle den ikke larme som et jetfly. Og de 2 ting, hører ellers normalt godt sammen. De fleste møller som producere en fin mængde strøm, larmer også, og det betyder ofte, at folk slukker for dem. Men så giver de jo ingen strøm, og så er man lige vidt. Silentwind er derimod testvinder i hver og en test jeg har kunnet finde. Den giver den bedste strøm, og er den mest stille af dem alle. Dermed ikke sagt, at den er lydløs. For det er den ikke. Men man vænner sig hurtigt til lyden, og faktisk er det nu rart med lyden af gratis strøm 🙂
Og sammen med mine 2 solceller, 2 stk 130 watt solceller, som levere 7.3 amp ved 18.3 volt så tror jeg på jeg kan være selvforsynende på strømmen. De er lidt store, men jeg vil hellere have få store, end mange små solceller, som skal placeres flere forskellige steder, og som hver har et lille strømtab. Derfor håber jeg, at med vindmøllen og de 2 solceller, at jeg har strøm nok. Jeg forventer min. 10 amp fra solcellerne, i 9 timer. Det er 90 amp. og hvis møllen blot giver små 10 amp, så er det 100 amp om dagen hvilket er nok. Derudover vil solcellerne nok også give mere end 10 amp. på gode dage vil de nok give fuldt udbytte, hvilket er 14 amp tilsammen. Og så er der rigeligt strøm. Jeg venter dog med at montere nr. 2 solcelle, indtil jeg har fundet ud af, om placering og beslag er gode nok, eller om der skal en anden løsning til.
Så med alt det udstyr, så har der været nok at lave. Der skal trækkes utroligt mange ledninger i sådan en båd, og man kommer virkelig rundt i krogene. Fordelen er, at man lærer sin båd at kende godt indefra, og ved hvor man skal fejlsøge når noget går i stykker. Nu håber jeg på en fantastisk sommer, hvor jeg kan få testet tingene af.
Og nåårh ja:) Så var der lige en autopilot som ødelagde bolten som forbandt autopilotens hudrauliske drivarm med rorkvadranten:) Et nyt og meeeeget bedre beslag er nu blevet lavet på bestilling hos en smed, og er blevet testet grundigt af nu. Det fungere perfekt:D
Og så var der noget med en motor som ikke stod rigtigt – Ark pengene flyver ud af lommerne, men en dygtig motormand fik opgaven med at løfte motoren, udskifte de gamle gummiophæng, lave nogle nye fundamentsbeslag i jern, samt montere nye gummiophæng ovenpå. Til sidst blev motoren gået grundigt efter ( ingen fejl fundet på den 30 år gamle volvo 😀 ) og akslen bliv justeret op, og black jacken ( tætningen på akslen ) blev også skiftet. Så nu håber jeg ikke der kommer flere uventede udgifter. 🙂 Men det er nu rart at det bliver opdaget herhjemme hvor det er forholdsvis let at få de ting ordnet. omend lidt dyrt:)
