Fransk Polynesien – Vi tager et år mere

Jeg har nu tilbragt 6 måneder i Fransk Polynesien. Jeg har aldrig brugt så lang tid i et andet land end Danmark. På de 15 måneders rejse siden Danmark, så er det ubetinget det sted jeg har tilbragt mest tid. De fleste lande vi har besøgt, har vi været i, i få uger. Nogle af landende, som Cap verde, under en uge.

Hvis man skulle være i tvivl om at vi sejler meget rundt i Fransk Polynesien – Så behøver man bare se på Keep Sailing som er den app vi bruger til og tracke vores sejlads. Det bliver til en del frem og tilbage:)

Screenshot at sep. 27 14-47-00

Der er noget over Fransk Polynesien. Udover at klimaet er helt perfekt. Næsten altid 26-29 grader om dagen, gerne med en let brise, og ca 24-26 grader om natten. Så er det også et fantastisk sejlområde. Et sejlområde uden ligestykke hvis du spørger mig.

Tahiti er hovedøen, og vi ligger gerne i Marinaen Papeete Marina. Her kan vi få alt hvad hjertet begærer. Om det er bådudstyr, tovværk, reservedele til båden, dykkerudstyr, eller om det er specieløl, god mad, elektronik og alt det andet som vi er vant til hjemmefra det komfortable Danmark. At komme ude fra de små atoller i Tuamuttos, hvor der næsten intet er – og så til Tahiti. Det er en sjov følelse. For i virkeligheden nyder jeg mest de stille atollers ro og afslappethed – Men det er alligevel en rar afveksling at komme til en slags europæisk mini storby og få provianteret godt, og få fikset de ting som skal fikses på skibet.

Når vi har været her i en uges tid, så er vi tilgengæld også mere end klar på at stikke til søs igen.  Væk fra bilstøj, os og franskmænd som tror de er hjemme i Frankrig og behandler de lokale som var dé gæsterne – Og det er det som er så magisk ved Fransk Polynesien. På under 200 sømil eller 2 døgn, så kan vi gå fra storby med alt hvad der hører til det, til noget af det mest afsides i verden. Der er 118 øer i alt, og mange af dem kan man kun komme til med båd. Ikke engang en færge eller andet kan bringe dig frem. Du skal kende nogen med adgang til en båd. Det er her det virkelig giver mening at rejse til søs. Folkene på øerne er de mest venligsindede, rare og imødekommende jeg har mødt. De forventer intet, men giver alt de kan. Vi forsøger og være gode rejsende ved at spise hos de lokale mod betaling, og fortælle dem om hvem vi er, og spørger ind til hvem de er:)

Og når vi har været længe nok i en atoll med sandstrande, palmer og små hajer til morgendukkerten, så kan vi sejle mod de høje øer som Moorea eller Huahine. Her er der vandreture og så frodigt som kun et billede fra regnskovenes indre kan beskrive. Det er magisk – Når lyset fra solnedgangens skær står over bjergenes tinder, så minder det om en scene fra Ringenes herre, med stejle bjerge og uhyggelige skygger over dalene.

DCIM100MEDIADJI_0111.JPG
DCIM100MEDIADJI_0111.JPG

Fransk Polynesien har meget at byde på. Jeg har kun været på 5 atoller, 2 øer i Marquasas samt Moorea og Tahiti. Så der er stadig over 100 tilbage. Det er også medårsag til, at eventyret her i Fransk Polynesien ikke slutter til foråret som planlagt – Jeg tager et år mere, så tidligste afrejse bliver foråret 2020. Hvem ved hvornår man nogensinde får lov til og sejle rundt herude igen. Jeg har altid hørt folk sige ” Grib muligheden hvis du får den” Jeg griber den og ser hvor dette fantastiske eventyr bringer mig hen.

Lykken er når virkeligheden overgår forventningerne!

Udover et år mere herude, så er der også andet spændende nyt – Men det må i vente med og læse om til senere:)

Mange hilsner

Lady A

En mening om “Fransk Polynesien – Vi tager et år mere

  1. Kurt

    Hej Martin.
    Fantastisk spændende læsning, og jeg forstår dig til fulde, omkring det med at tage chancen når den byder sig.
    Når nu du bliver derude i Fransk Polynesien et år mere, bliver der så mulighed for at komme med på et togt “nogle uger på båden” i det år, eller har du allerede besat tiden mad andre gaster ?
    Mvh. Kurt

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s