De sidste flueben sættes

Om blot 7 uger og 3 dage ( 05 august ) slippes fortøjningerne for sidste gang i Frederikssund havn. I hvert fald for de næste 3 år.

IMG_7372

Jordomsejlingen kan starte – Lige nu rusker vinden med 12-16 m/s og båden vugger hyggeligt til lyden af bølgeskvulp.  Det er en lyd som jeg er godt vant til, efter at have boet uafbrudt 1 år på båden. Derfor føles det også mærkeligt de dage hvor man sover i en seng hvor der ikke er vand nedenunder og lydende fra vandet der rammer glasfiberskroget mangler.

De 40 fod som jeg har boet på skal snart deles med et herligt hold gaster som alle kommer med hver sine vaner og indspark til dagligdagen. Det bliver en stor omvæltning, og fantastisk at kunne dele oplevelserne med hinanden.

Jeg har efterhånden haft utroligt mange personer til samtale ombord på Lady A. Og hver gang har jeg mødt nogle fantastiske personligheder som alle har en stor personlighed og som elsker eventyret. Det er desværre ikke alle som jeg har kunnet tilbyde en gasteplads, men de som skal med, glæder jeg mig utroligt meget til at sætte kurs sammen med.

I de forgange måneder har jeg også brugt utroligt meget tid på at udstyre båden med alsens teknik og grej. Alt elektronik er næsten udskiftet. Der er kommet Garmin udstyr i hele båden, og radar, kortplottere, autopilot, ekkolod,vindmåler, vhf osv er udskiftet til det nyeste Garmin udstyr. Og det sidste er ikke set endnu – Der kommer f.eks en Garmin panoptix transducer i. Et ekkolod som kigger fremad, så man kan se om man er ved og gå på grund. Ganske nyttigt ved ankerpladser, revpassager mm hvor at søkortets dybder slet ikke passer længere pga voksende koraller.

Om ikke ret lang tid, så skal skibet på land, slibes, bundmales, poleres, have monteret badeplatform og nye transducere. Det bliver en større tur når det hele skal gøres mens man stadig arbejder fuldtid:)  Desværre kunne jeg ikke komme op hvor jeg plejer – Istedet har jeg været så utrolig heldig at Yachtbroker har hjulpet mig til at komme på land i Lynæs Havn. Jeg har ofte været i Lynæs havn – Dog ikke på land med Lady A:) Men det får jeg lov at prøve denne gang.

Derudover så er der indkøbt en watermaker fra Schenker. En Schenker Smart 30/liter. Den kommer til og tage en del tid at få installeret – Og installationen er afgørende for at få den til og virke 100 %. Det er nok bådens absolut dyreste udstyr, og har taget mig utroligt mange overvejelser om det var pengene værd. Det ved jeg endnu ikke om det er, men nu er den købt, og jeg glæder mig enormt meget ved tanken om, at kunne ligge i en fjern fjern ankerbugt, uden bekymring om vi har vand nok til og ligge en uge eller 2 mere – Eller en måned. Vi laver blot noget mere vand.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til og slippe fortøjningerne og komme afsted på det eventyr som har præget mit liv de sidste snart 4 år. Nu er det snart virkelighed – Og jeg glæder mig til og dele det med de fantastiske gaster som skal med og alle jer som følger mig.:)

Hilsen Kaptajn Martin:)

4 meninger om “De sidste flueben sættes

  1. Flemming Torp

    Kære Martin, Sikke et eventyr du har foran dig! Var jeg på din alder, ville jeg have forsøgt at komme med … Har aldrig selv haft modet og viljen til at gennemføre den drøm … Håber dine mange drømme “will come true” – God vind! Dbsh Flemming

Leave a Reply