De sidste flueben sættes

Om blot 7 uger og 3 dage ( 05 august ) slippes fortøjningerne for sidste gang i Frederikssund havn. I hvert fald for de næste 3 år.

IMG_7372

Jordomsejlingen kan starte – Lige nu rusker vinden med 12-16 m/s og båden vugger hyggeligt til lyden af bølgeskvulp.  Det er en lyd som jeg er godt vant til, efter at have boet uafbrudt 1 år på båden. Derfor føles det også mærkeligt de dage hvor man sover i en seng hvor der ikke er vand nedenunder og lydende fra vandet der rammer glasfiberskroget mangler.

De 40 fod som jeg har boet på skal snart deles med et herligt hold gaster som alle kommer med hver sine vaner og indspark til dagligdagen. Det bliver en stor omvæltning, og fantastisk at kunne dele oplevelserne med hinanden.

Jeg har efterhånden haft utroligt mange personer til samtale ombord på Lady A. Og hver gang har jeg mødt nogle fantastiske personligheder som alle har en stor personlighed og som elsker eventyret. Det er desværre ikke alle som jeg har kunnet tilbyde en gasteplads, men de som skal med, glæder jeg mig utroligt meget til at sætte kurs sammen med.

I de forgange måneder har jeg også brugt utroligt meget tid på at udstyre båden med alsens teknik og grej. Alt elektronik er næsten udskiftet. Der er kommet Garmin udstyr i hele båden, og radar, kortplottere, autopilot, ekkolod,vindmåler, vhf osv er udskiftet til det nyeste Garmin udstyr. Og det sidste er ikke set endnu – Der kommer f.eks en Garmin panoptix transducer i. Et ekkolod som kigger fremad, så man kan se om man er ved og gå på grund. Ganske nyttigt ved ankerpladser, revpassager mm hvor at søkortets dybder slet ikke passer længere pga voksende koraller.

Om ikke ret lang tid, så skal skibet på land, slibes, bundmales, poleres, have monteret badeplatform og nye transducere. Det bliver en større tur når det hele skal gøres mens man stadig arbejder fuldtid:)  Desværre kunne jeg ikke komme op hvor jeg plejer – Istedet har jeg været så utrolig heldig at Yachtbroker har hjulpet mig til at komme på land i Lynæs Havn. Jeg har ofte været i Lynæs havn – Dog ikke på land med Lady A:) Men det får jeg lov at prøve denne gang.

Derudover så er der indkøbt en watermaker fra Schenker. En Schenker Smart 30/liter. Den kommer til og tage en del tid at få installeret – Og installationen er afgørende for at få den til og virke 100 %. Det er nok bådens absolut dyreste udstyr, og har taget mig utroligt mange overvejelser om det var pengene værd. Det ved jeg endnu ikke om det er, men nu er den købt, og jeg glæder mig enormt meget ved tanken om, at kunne ligge i en fjern fjern ankerbugt, uden bekymring om vi har vand nok til og ligge en uge eller 2 mere – Eller en måned. Vi laver blot noget mere vand.

 

 

Jeg glæder mig ubeskriveligt til og slippe fortøjningerne og komme afsted på det eventyr som har præget mit liv de sidste snart 4 år. Nu er det snart virkelighed – Og jeg glæder mig til og dele det med de fantastiske gaster som skal med og alle jer som følger mig.:)

Hilsen Kaptajn Martin:)

Opdatering af togter

Så er der opdatering på togterne fra togt 3 og frem til togt 6.

Det er togterne fra Canarie ørerne og frem.
Både længden på toget er ændret ( blevet kortere ) og destinationerne er ændret af hensyn til situationen omkring Tobago (pirat fare).

https://ladya.dk/togter/

Alle togter er som sådan åbne endnu, da det ikke er først til mølle princippet der gælder.
🙂

Hvis du har tilmeldt dig et af togterne tidligere, så må du rigtig gerne se de opdateret togter igennem igen og melde retur om hvilket togt du ønsker at være med på.

Når der er 345 dage til afsejling….

05 august 2017 – Om 345 dage eller 8.280 timer så slippes fortøjningerne og kursen sættes mod sydlige himmelstrøg. Men hvem tæller:)

På den ene side føles det som rigtig lang tid – og på den anden side føles det som om det er lige om lidt. Der er kun 1 juleaften tilbage, 1 nytårsaften og 1 fødselsdag tilbage. At sejle fra en hverdag med Familie, venner og et godt job og gode kolleger bliver bestemt ikke nemt. Ingen tvivl om at jeg kommer til at savne hverdagen. Og når man gør sig de tanker, så føles 345 dage som meget kort tid. Men det er ikke et farvel, men på gensyn – De kommende 3 år bliver tilbragt ude i verdenen ombord på Lady A sammen med en masse fantastiske mennesker som deltager og gør det til en fantastisk tur. Og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at en rejse som den, den kommer til at lære fra sig på så mange måder. Svært at sige præcist hvordan, men det er jo også det fantastiske. Uvisheden. Det er en bog der ikke er skrevet endnu og hvor hvert kapital kan tage en ny spændende drejning.

Til en start var det faktisk meningen at jeg ville sejle afsted alene. Normalt sejler jeg singlehand. Både dagsture og sommerferierne. Det har jeg gjort både til Stockholm, Åland og i sommers til Norge. Så for mig virkede det meget naturligt at slippe fortøjningerne en flot sommerdag og stille og roligt begive mig ud på 3 års sejlads.

Men som tiden gik og jeg fortalte om planerne, fik jeg mange tilbagemeldinger og en del af dem gjorde et indtryk og har været med til at ændre min beslutning om en Solotur til en rejse med besætning bestående af venner, familie og gaster. Mine singlehand ture har også været med til at påvirke beslutningen. Det kan føles enormt fedt at sejle alene ind i en ankerbugt efter nogle døgn til søs og vide man selv har gjort det. At alt afhænger af en selv og man derfor er nødt til at yde sit bedste. Samtidigt oplever jeg at når jeg sejler alene, så er der mange som henvender sig og falder i snak, kalder fra en nabobåd at der er kaffe, eller nogle der er nysgerrige for at høre om båden og hvorfor en ung fyr sejler alene. Jeg tror mange gange at man netop fordi man sejler alene, er meget opsøgende og nysgerrig efter nye indtryk når man kommer frem.

Men det kan også blive trivielt og ensomt da man ikke har nogen at dele de oplevelser man får. Der er ikke nogen til at snakke med og få nogle af de gode diskussioner man tit får over kaffen på arbejdet eller i cockpittet når man er kommet frem.  Og en stor del af turen handler jo om at besøge nye steder og kulture, at lære om andre lande og deres historie. Og hvorfor så ikke også have en besætning med som kan bidrage med deres “baggage” til at vi sammen kan opleve verdenen og måske få vendt tingene på måder man ikke ville gøre uden andres indspark.  Vi er alle forskellige og vi har alle noget vi kan bidrage med hver især, og diversiteten er jo netop det som gør en besætning til en stærk besætning. Desuden tror jeg på, at vi alle har godt af at blande os og høre andres syn på tingene. Det gør os i stand til at tænke nye tanker og få ideer vi måske ikke ellers var kommet på.

Båden er nu snart ved at være 100 % klar – Meget af det som Solceller, rustfrit fast søgelænder, vindmølle, gummibåd, påhængsmotor, autopilot, VHF, AIS, sejl, anker, osv er monteret og prøvet af. Der mangler nogle få ting, men det er bestemt overskueligt.

Største ting som mangler pt er besætningen:) Jeg har fået utrolig mange beskeder fra folk der ønsker at være med på rejsen i enten kortere eller længere tid. Det er fantastisk og jeg føler mig utroligt priviligeret og glad over at så mange har lyst til at sejle med ud på nye eventyr.  Jeg er i fuld gang med og planlægge ud fra hvem der har ønsket at deltage i de forskellige togter, og ud fra hvor mange vi skal være på de forskellige passager.  Og hvis du læser med og har lyst til og deltage, så er det ikke for sent at melde sig. Gå ind under Vil du med og send en tilmelding med ønske om hvilke eller hvilket togt du kunne tænke dig at deltage på.

 

Sejlerhilsner Martin

 

 

 

Solceller

5 ugers sommer sejlads er nu veloverstået – og jeg har haft rig mulighed for at teste det udstyr jeg har monteret på Lady A. En af de ting jeg for alvor ville have testet var solcellerne. Jeg har 2 x 135 watt solceller som hver kan give 7.4 amp ved 18,1 volt. Ydre mål: 1345 x 670 x 35 mm.

De er monteret på siden, hhv bagbord og styrbord, bag på det nye faste søgelænder. For at kunne vinkle dem optimalt efter hvor højt solen står, så er de monteret på et par NOA alu beslag, http://www.watski.dk/Justerbar-Solpanelhllare-113aN. Det har en virkelig stor virkning at solcellen har den rigtige vinkel til solen, og kan betyde man kan nøjes med en noget mindre solcelle installation end hvis de lå fast monteret.

Begge solceller er tilsluttet en MPPT regulator ( Victron 15 MPPT ) som forsøger at konvertere de høje volt til amp istedet. Regulatoren har en bluetooth udgang hvor jeg via min telefon kan følge med i ladningen. Både som øjebliksbillede og i historikken. Udover at det  er sjovt at se hvad man lader med, så gør det også at man kan sikre om ens solceller faktisk levere hvad de bør, eller om der er noget galt.

I gennemsnit har jeg ca ladet med 80 ah i døgnet ( 1 kilowatt ) fra solcellerne. Jeg har primært haft solcellerne i vandret position, så hvis man huskede det, så kunne man godt få mere ud af at vinkle dem sidst på dagen. Men de 80 ah er rigeligt til mit forbrug pt.

På skærmbilledet fra regulatorens app, ses en oversigt over dagenes ladning. Der er dage hvor der er ladet meget lidt – Det er dage hvor bådens motor har kørt. Når motoren lader, så får den meget hurtigt fyldt batteribanken op, og solcellerne bliver så slået fra.

IMG_1620.jpg

 

Solcellerne har stået for hoveddelen af strømmen, udover motoren som kan lade med godt 115 amp. Mens vindmøllen ikke lader med mere end nogle få amp medmindre det blæser mere end 8 m/s. Der hvor vindmøllen har sin berigtigelse, det er hvis det blæser på en gråvejrs dag eller når der sejles natsejlads, især med vinden foran for tværs.

Hvis man skal vælge, så vil jeg klart anbefale solceller. De giver mere, er komplet lydløse og koster en tiendedel af vindmøllen.:)

 

IMG_0482-2.jpg

 

Lady A klar til ny sæson

 

IMG_2133
Foto taget af Jesper Tomsen – på vej fra Anholt mod Århus i Pinsen 2016

Sæsonen 2016 har været igang længe for Lady A. For første gang har jeg haft Lady A liggende i vandet hele vinteren. Og det er gået ganske fint.

IMG_9581
Første omgang sne kom pludseligt og voldsomt

IMG_9595

Bortset lige fra en uheldig november storm som blæste med mere end 40 m/s direkte fra vest ind i Frederikssund havn. Jeg var ombord på båden, og desværre blev et par klamper vredet og fik ødelagt teaken nedenunder. Derudover ramte noget vindspejlet, så den midterste rude blev knust.

Båden har derfor ligger hos naboværftet her i Roskilde Fjord, og blevet ordnet. Der er kommet nye klamper på, nyt teak og vindspejlet har fået isat en oplukkelig rude i midten, hvilket jeg kommer til at nyde i de varme lande når vi ligger for anker.

 

Efter 14 måneder i vand, og godt 500 sømil i 2016,og ca 2000 sømil i 2015 kom Lady A på land i Frederikssund Lystbådehavn i maj. Der var ikke en eneste ruer på bunden – kun omkring rorstamme, bovspropel og nogle få på selve skruen.  12 dage på land blev det til, hvor der blev vasket, poleret og ordnet bund.

 

Nu står skibet fuldstændig klar til sommerens ture – Første længere tur bliver sommerferien som blandt andet går til Norge, med ønske om Bergen som det nordligste mål og ellers langs Sørlandet og måske et smut ind i Gøteborg skærgården.

Håber i alle får en dejlig sæson. Jeg kommer til og dele billeder og beskrivelse af min sommertur her på siden løbende i mindre bidder.

Gummibåd, Dinghy, Tender….

Kært barn mange navne – Men en ting er sikkert. En gummibåd er nok en langturssejlers bedste ven – eller i hvert fald meget tæt på.

Når du ligger dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned i en ankerbugt så er gummibåden det eneste som kan fragte dig og din besætning frem og tilbage mellem båd og land. Om det er for at gå på opdagelse, handle friske forsyninger eller blot for at mødes med andre sejlere, så er det næsten ikke en mulighed at undvære en gummibåd.

Men udover gummibåden, så hører der gerne en påhængsmotor til. Man kan naturligvis gå med den øko venlige løsning og blot bruge årerne. Men der kan til tider være pæne afstande ind til land, og derudover vil det i dårligt vejr være vanskeligt at komme igennem kraftig vind, bølger og vanskelige strømforhold uden en motor. Derfor er det ikke kun et “nice to have” men også væsentligt at det er en motor som passer i størrelsen og som er til at stole på. Men samtidigt skal den ikke være større end man kan håndtere den når den skal til og fra gummibåden.

IMG_1164
Den nye Double O trækker den gamle hjem til garagen:)

Jeg havde kig på en del modeller da jeg skulle udskifte min første gummibåd til en større som skulle med på turen – men da Watski fremviste deres hvide/blå Double O både, så var jeg ganske overbevist. Som en af de få, så har man ført den oppustelige V bund ud til det bagerste af båden. Dvs den får et ekstra “lift” udover pontonerne. Det er tydeligt at mærke når man accelerer – Det er næsten ikke muligt at “stejle”. Derudover så er den også med til at sikre når man sætter motoren på, at den ikke synker alt for meget ned.

IMG_1324
Bagerst mellem pontonerne ses bunden som går ud og giver ekstra “lift”

Udover den forholdsvis smarte V-bund med sit ekstra “lift”, så er kvaliteten ikke til at tage fejl af. Selvom jeg godt er klar over at de bedre gummibåde idag nok er lavet på samme måde og måske endda samme sted? – Så er jeg stadig ganske imponeret over samlingerne, ventilerne og selve gummibådsdugen som virker til at stå godt imod snavs og andet møg.:) Double O kan blandt andet findes hos Watski.dk

 

IMG_2845

Påhængsmotoren – Som sagt er en af mine erfaringer, at den ikke må være for stor og tung. Min første motor var en Suzuki på 2.5 hk. Den vejede blot 16 kg. Den var utrolig nem at tage af og på, og jeg kunne nemt håndtere den ned af badestigen på båden.  Men 2.5 hk var for småt til den nye Double O, og jeg havde derfor kig på en 4 eller 6 hk. Det blev til en 4 hk Suzuki ( Som ses på billedet ). Den vejer 26 kg, hvilket gjorde, at den ikke længere var så nem at bære op og ned af den stejle badestige. Derfor fandt jeg en bæresele som spændes om motoren og sammen med bomudhalet så har jeg nu min egen “motorkran”. Det fungerer super godt, og jeg klarer det nemt alene. Bæreselen kan købes hos blandt andet Shipshop.

En anden erfaring jeg vil dele er, at på min 4 hk Suzuki, der var ikke mulighed for at tilslutte en ekstern tank. Det betyder man er “begrænset” til den indbyggede på ca 1 liter. Den bruger omkring 1.5 liter i timen ved fuld gas. Normalt er det fint nok, især fordi jeg gerne har en lille 5 liters dunk med i gummibåden. Men i sommers, i Stockholms skærgård opdagede jeg ulempen. Jeg lå i en ankerbugt ( Nåtterö ) ca 7 sømil væk fra nærmeste havn, og var ved at løbe tør for friske forsyninger:) Jeg tog derfor gummibåden og satte kurs mod havnen, Nynäshamn – Det var rimelig blæsende, så der var en forholdsvis stor bøljegang , og efter en 4-5 sømil kiggede jeg ned i den indbyggede tank og så den var næsten tom – i bølgeskvulp fik jeg hældt benzin i tanken igen og kunne fortsætte – men øvelsen fik mig til at indse, at jeg helt sikkert ville finde det irriterende at på langtur over 3 år,  hvor ture som den her nemt kunne foregå flere gange om ugen, ville være nødt til og stoppe og fylde på – og hvis det så samtidigt er i trafikkeret vand, måske endnu dårligere vejr, regn fra oven som i worst case vil ryge ned i tanken mens man fylder på – Tja – Man kan selvfølgelig nok klare sig, men som jeg indledte med- Det er det primære og daglige forbindelsesled mellem båd og land. Og af den grund syntes jeg det skal være iorden, og ville derfor gerne have en ekstra tank tilsluttet.

Man kunne godt nok tilkøbe nogle dele og påbygge det, så man kunne få en ekstern tank tilsluttet- Men det havde jeg ikke mod på – Jeg har ikke selv færdighederne til og rode med den slags. Derfor satte jeg motoren til salg, og fik den hurtigt solgt til en flink herre – Og i sidste uge fandt jeg en sprit ny 6 hk Mercury med ekstern tank til en super pris – faktisk næsten det samme som jeg fik for min gamle motor.

Fordelen er, at nu kommer jeg selv til at kunne køre maskinen til, og på den måde sikre mig og besætningen, at den har haft et godt liv – Hvilket er med til at sikre en forhåbentligt driftsikker motor, og ro i maven den dag man har brug for det.

IMG_0609

Grøn (Vind ) energi ombord

I 1 år har jeg haft afprøvet Silentwind, en vindmølle til marinebrug. Jeg modtog min mølle december 2014 og fik den monteret i foråret. Jeg havde brugt lang tid på at finde en mølle som gav et godt strøm output, men som samtidigt heller ikke skulle larme så meget, at man aldrig havde den tændt. For hvad hjælper det så at den giver masser af strøm, hvis den altid er slukket pga støj.

Silentwind møllen lød som et godt produkt. Oveni så var det endda også den mølle som Volvo Ocean Race brugte på deres både. Så efter at have fundet både designet og specifikationer tilfredsstillende, fik jeg bestilt en gennem fabrikken i Portugal. De var meget behjælpelige med at lave en god pris og sendte den hurtigt til Denmark.

De første gange hvor jeg brugte den til søs, der var jeg en smule overrasket over lyden fra møllen. Jeg syntes den larmede mere end hvad de havde fortalt. Dernæst lavede den ret store vibrationer. Jeg havde flere gange kontakt til Silentwind for at få hjælp til hvad det kunne være. Men der var ikke rigtigt noget som hjalp. Men jeg valgte at tolere det, for jeg havde jo aldrig før har en vindmølle. Så hvordan definere man om den larmer meget? i forhold til hvad, når man jo ikke har prøvet andre. Men desværre gik der ikke ret langt tid, et par måneder, så begyndte den at lave en frygtelig høj hylelyd hver gang møllen stoppede. Den er designet på den måde, at når batterines spænding er over 14.4 volt, så stopper den møllen ved at kortslutte sig selv. Hver 5 minut tænder den så sig selv igen, for at “føle” om spændingen stadig er for høj, eller om der er brug for at lade. Det er ikke særlig praktisk når man f.eks sejler for motor. For så laver den øvelsen hele tiden. Og hver gang den så stoppede, så kom pivelyden inden møllen stod helt stille. Det lød som en luftalarm.

Derudover oplevede jeg desværre, at regulatoren som fulgte med, ikke var af ret høj kvalitet. Den havde det med at glemme ens indstillinger. En dag på min sommerferie, lagde jeg mærke til en lyd inde ved batterierne. En underlig summen. Det var så batterierne, hvor spændingen var helt oppe på 15 volt. Regulatoren havde ikke slået fra… Jeg fik koblet det hele fra og frygtede mine batterier var ødelagte. Heldigvis virker det ikke som om de har taget skade.  Jeg koblede tingene til igen, og holdt øje med regulatoren. Jeg fik af vide fra Silentwind, at jeg skulle resette regulatoren ved at kortslutte den. Det hjalp også og jeg kunne fortsætte ferien nogenlunde tryg. Men holdt alligevel godt øje med spændingen på batteriene.

På ferien mødte jeg en tysk sejler i Kalmar Havn. De lagde sig uden på mig, og jeg bemærkede at de også havde en vindmølle. En Superwind 350. Et tysk mærke. Jeg bemærkede også, at den var tændt, selvom de lå i havn. Jeg havde slået min fra pga støj. Både for egen skyld, men især for andre i havnen. Men deres larmede slet ikke. Jeg kom i snak med dem, og de forklarede de selv havde haft en Silentwind som mig, men endte med at returnere den, netop pga. støj. Manden var ingeniør, og havde ret godt forstand på elektronik. Han havde udfordret Silentwind på måden de byggede møllen på, og mente i bund og grund, at produktet er for ringe bygget, dårlig kalibreret = store vibrationer ved høje vinde, og så at regulatoren var helt forfærdelig.

jeg tog kontakt til Silentwind og forklarede dem problemerne og at jeg lå ved siden af en som tidligere havde haft en Silentwind, men havde haft samme problemer mig jeg nu havde.

De besluttede at sende mig en ny hvis jeg sendte den anden retur. De havde lavet nogle opdateringer samt fundet en anden regulator, som de mente løste alle problemerne.Super fin service af dem.

Men resultatet var det samme. Og den nye regulator var stadig af en ret lav kvalitet. Det er et kinaprodukt som de re-brander under Silentwind. Det kan være helt ok, hvis produktet bare er iorden. Men det var det her ikke. Softwaren som er på regulatoren, kører over bluetooth til din telefon eller tablet. Men det er så ustabilt, så man hver gang har problemer med at forbinde til regulatoren, og problemer med at sende indput til om den skal starte eller stoppe.

Efter noget tid kontaktede jeg Silentwind igen, og forklarede at jeg gerne ville returnere produktet og hæve købet, da jeg ikke syntes produktet levede op til forventningerne.

Så blev Silentwind møllen byttet ud med en Superwind 350. Efter 2 Silentwind møller, så syntes jeg, at jeg havde givet dem en fair chance. Støjen var for høj i forhold til hvad de siger, leverer for lidt strøm i praksis, og regulatoren er ikke til at stole på. Møllen er tilgengæld en af de flotteste syntes jeg. Men hvad hjælper det hvis den er ringe. Så jeg bestilte en Superwind fra Tyskland og fik lavet en aftale med Silentwind om at returnere deres.

Lige fra jeg pakkede Superwind møllen ud kunne man både se og fornemme at materialerne var bedre, og at man har gjort mere for at dæmpe støj og vibrationer. 

Superwind møllen har et lavere maks omdrejninger pr minut end de fleste andre møller, hvilket giver mindre støj. Den drejer sine blade alt efter hvor kraftig vinden er, og på den måde tilpasser sig vindhastigheden. Svare til at den har et ekstra gear.

Der er nu praktisk talt ingen lyd i kahytten og i cockpittet skal man lytte meget godt efter for at høre møllen.

Jeg har lagt lidt billeder af begge møller til sammenligning. Og hvis nogen går med tanker omkring vindmølle, så bidrager jeg meget gerne med mine erfaringer.

Ankergrej

Noget af det som har størst fokus når jeg sejler ud på en længere tur, som f.eks min sommertur til Åland, det er ankergrejet. Ud af 30 overnatninger, så forgik de 23 for anker. Det stiller krav til at udstyret er korrekt dimensioneret og at det er af den rigtige type.

Sidste år sejlede jeg rundt med et CQR plovanker. Det fungerede ok, men efter at være drevet 2 gange i kraftig blæst, så satte jeg mig for at finde et andet anker. Jeg fandt et Delta anker på den blå avis, og det var da også en klar forbedring i forhold til CQR. Men jeg var ikke overbevist. Derfor ville jeg undersøge nærmere omkring hvad andre brugte og hvad man skulle være opmærksom på. Der lærte jeg en helt ny verden at kende. Næsten en religion.

  

Jeg stiftede bekendtskab med Rocna – Et voldsomt anker som ofte sidder akavet på mange både pga. den store bøjle. Jeg kunne til gengæld læse, at Rocna var mange langturssejleres favorit anker. Det var af den “nye” type plovankre, og var blandt andet i kategori med ankre som Manson Supreme, The Spade og Bügel.

At valget så faldt på Rocna skyldtes flere ting – Det var det eneste af ovennævnte typer, som var til at få fat på i DK. Derudover virkede det som om at det var manges favorit anker, og at det scorede flot i mange test.

Nu har jeg så haft Rocna i et år, og fået det brugt rigtig godt og grundigt i snart alt slags vejr.

Og jeg må sige, at jeg er imponeret. Jeg gik med et 25 kg, og bruger 8 mm kæde hele vejen. Jeg har ikke én gang ud af mine ca 80 ankringer i år, oplevet at det har sluppet, drevet eller bare rykket sig. 

I starten skulle jeg lige vænne mig til, at der var et nyt anker – Gad vide hvordan det holder, og er det nu så godt som man har læst, og alle de tanker som kommer, når man først en gang har prøvet at vågne op til lyden af et anker som har sluppet, og båden er gået på grund midt om natten.

Det tog mig en hel del overnatninger I dårligt vejr, før jeg kunne lade være med at vågne 15 gange på en nat, liiige for at tjekke om ankeret nu lå som det skulle.

Nu er jeg så tryg ved det, så jeg uden problemer tør forlade båden med gummibåden, også selvom det skulle blæse lidt. Det ville jeg aldrig have gjort med det gamle anker.

  
Efter en del brug, så opdagede jeg desværre at der var kommet noget rust på bøjlen. Og lige præcis på et sted hvor der ansolut ikke var noget slid. Jeg kunne forstå at det ville komme på spidsen af ankeret hvis det har slebet op af en sted på bunden eller noget I den retning.

Jeg kontaktede Rocna, og med det samme tilbød de at bytte det hos min Watski forhandler hvor jeg havde købt det. De beklagede meget at der var kommet rust, og de ville rigtig gerne have det hjem for at undersøge det. De noterede sig serienummeret som jeg oplyste, og så ville de tjekke om der måske havde været en dårlig galvanisering. Super flot service.

Da det nu alligevel skulle byttes, spurgte jeg Watski om jeg måtte bytte til et 33 kg, og betale forskellen. Igen, der var ingen problemer. Fantastisk med god service.

Jeg ville gerne have et 33 kg. Ikke fordi jeg syntes de 25 kg havde været for lidt. Men i og med at jeg skal bruge mit anker på jordomsejling, og at 3 år af mit liv skal forgår primært for anker, så ville jeg gerne ”forsikre” mig med et lidt større anker og på den måde have lidt mere sikkerhedsmargin til en orkan eller andet der kan ramme mig på turen.

Jeg har nu også prøvet det nye 33 kg anker af – Og det holder bare! 🙂 Jeg er SÅ klar til jordomsejling!

Det er lidt sværere at få op – især i mudderbund. Men det fungerer godt at køre kæden helt tot, og så sætte lidt motor på. Så brækker ankeret op af bunden, og det kan nu køres helt op med spillet. 
  
Jeg kan varmt anbefale Rocna – Jeg brugte selv rigtig lang tid på at læse test og andres erfaringer, og brugte ikke ret meget tid på at læse producentens egne beskrivelse. Det giver jeg normalt meget lidt for. Derimod er andres erfaringer guld værd. Og sammenlagt af flere sejleres erfaringer og beskrivelser, så var jeg overbevist – Og fortryder på ingen måde mit valg af anker. Også selvom det er svært at få op, stort og klunset i stævnen – så fortrækker jeg det frem for et pænt anker som er nemt at få op men som til gengæld ikke kan give dig en rolig tryg nat.
 

Håber mine erfaringer kan bidrage til dit eget valg 🙂 

  

Når kursen ændres…

Som i ved, så har jeg haft planlagt at tage afsted på langtur til næste sommer, altså sommeren 2016.

Noget jeg har forberedt og glædet mig enormt meget til. Jeg har brugt rigtig meget tid på at udstyre båden til langtur, prøvet båden af som var det langtur, og læst utroligt meget om andre’s ture og endnu bedre, lært rigtigt mange andre sejlere at kende, som enten tidligere har sejlet langtur, eller som skal til det.
Fantastisk at lære andre at kende som deler den samme passion. Nemlig at rejse til søs, til nye breddegrader og møde nye mennesker. 

Da jeg startede vidste jeg ikke hvad det ville koste 100 % . Det ved jeg stadigvæk ikke, selvom jeg har læst og atter læst om det. Men hvad jeg dog ved, er at jeg ikke har kunnet få opsparingen til at gå helt så hurtigt som planlagt. For mange uforudsete udgifter til båden og dyrere indkøb af udstyr end først planlagt.

Min båd er ikke “betalt” af, dvs jeg har udgifter til bådens afskrivning og afvikling af lån til båden, udover alle de andre udgifter der er . Derfor har jeg ikke ment det var fornuftigt af mig, hvis jeg tog afsted nu til sommer, uden at have en rimelig opsparing med mig.

Jeg kunne godt vælge at tage afsted med en lille opsparing og mindre udstyr og satse mere på gastebidrag.
Men den tur jeg vil på, indebærer en hvis mængde udstyr som skal gøre turen komfortabel og som skal mindske en række bekymringer/besvær – derudover har jeg ikke lyst til at være bundet op på gasteindtægter. Det skal være en ekstra mulighed som kan give os alle en endnu bedre tur, og ikke en nødvendighed.

Derfor har jeg besluttet at udsætte min tur med 1 år mere. Dvs. min langtur først starter sommer 2017. Det er lidt et slag på ens planlægning – Men jeg håber at kunne sidde om 3 år i stillehavet og sige, at det var det helt rigtige at udsætte det med 1 år:)

Tusind tak til alle jer der følger mig – Jeg er dybt beæret og er utroligt glad for opbakning til mit projekt og de mange kommentarer blandt andet om min beslutning med at vente 1 år mere. Jeg håber rigtig meget at jeg kan bidrage bare med en lille bitte del af min viden og erfaring, som hver dag bliver rigere på viden og erfaringer både ved egen hjælp og alle jer andres hjælp.

Nu da næste sommer ikke kommer til at foregå ned gennem den engelske kanal og Biscayen, hvad er så bedre end at sidde på båden med et glas rødvin og planlægge næste års sommertogt mens det regner og rusker udenfor. Muligvis kommer det til at indebærer at der bliver et par gastepladser. Destinationen er ikke endeligt bestemt – dog er gæsteflaget til den ønskede destination købt, så nu må vi se hvor vinden bærer os hen.

IMG_7037

1 år før afrejse!

Så er det stille og roligt blevet sommer – og tiden er gået med en masse. Rigtig mange TO DO’s er blevet krydset af.

Båden er søsat og sommeren kan snart begynde – Men her følger lidt hvad vinteren og foråret er brugt på, udover en masse forårsklargøring:) Båden kom i vandet d. 28 marts, og dagene samt de kolde aftener blev taget i brug. Med varmt tøj og en projektør kunne jeg fortsætte poleringen, så jeg kunne nå at blive klar. Jeg blev den første der kom i vandet i havnen:)

Rocna ankeret som blev købt i vinters. Det er nu blevet testet. Jeg har haft i år 1 overnatning i havn, og 21 overnatninger for anker, senest op til 16 m/s hvor ankeret sad som en drøm. Det er skønt at kunne stole på at ens grej er i orden. Især når ankeret er det eneste der forhindre en i at blive skyllet op på grund med eventuelle skader til følge.

Jeg skal stadig lige have prøvet det af i nogle rigtig hårde og vanskelige situantioner, før jeg kan have helt ro i maven. Sidste sommer, med mit gamle CQR, oplevede jeg 2 gange på 4 ugers sommerferie i sveriges skærgård, at ankeret slap. Den ene gang om dagen hvor jeg sad klar med nøglen i tændingen. Klar til at starte motoren og komme væk. Den anden gang hvor jeg lige præcis nåede at ryge på grund midt om natten. Jeg holdt ankervagt i cockpittet, men i et øjebliks træthed blev ankeret flået op, og få sekunder efter mærkede jeg den følelse som kun man mærker når et anker slipper, og man ved båden er på vej mod noget mindre godt. Et skær, hvor det heldigvis var kølen som tog fra. Det var ikke slemt, men stadig ubehageligt. Især fordi jeg var nødt til at anker om midt om natten, i hårdt blæsevejr. Det tog næsten 2 timer, og jeg fik ikke lukket et øje den nat. Der besluttede jeg mig for, at jeg skulle have et nyt anker, og at det skulle være et man kunne stole på. Et anker som det jeg har indkøbt til båden, et Rocna 25 kg, er både et stort og klodset anker, men også et dyrt anker. Mellem 5000 og 6000 kr. Men det er tilgengæld også det som er din eneste forsikring for en nogenlunde sikker søvn. Du kan stadig ikke vide dig 100 % sikker. Og slet ikke mht. til andre både, om deres anker holder. Men med et godt anker, så er man kommet langt.

jeg er ovenud tilfreds med det – og ville idag slet ikke være det foruden. Jeg har allerede været i flere situationer, hvor jeg ved at mit gamle CQR anker ville have givet op. Men hvor mit Rocna ikke har flyttet sig, men blot bidt sig godt fast. Hvilket man også kan mærke når man skal have det op. Det kan godt være lidt en kamp:) Men hellere eje et anker der er svært at få op, end et anker der slipper i utide.

 

 

En anden ting, som jeg fandt nyttig var, at udskifte den tre farvede lanterne i toppen af masten, en tricolour ( rød, grøn og hvid ) med en LED lanterne. Jeg havde udset mig dem fra danske Lopolight, og med kyndig vejledning besluttede jeg mig for en LED tricolour med dedikeret ankerlanterne, og stropelys funktion, samt 2 salingslys. Det smarte ved de 2 salingslys er, at de både kan lyse hvidt, men også rødt. Det røde lys er fantastisk ved natsejllads, havnemanøvre i mørke, eller bare når man skal på dæk om natten pga. anker eller andre ting. Det giver en ro i øjnene, og bryder ikke ens nattesyn. Noget jeg er sikker på, at jeg vil sætte pris på, på den lange tur. Allerede nu er jeg glad for det, og har brugt det op til flere gange.

 

Jeg har også fået monteret en AIS transponder. Den sender min båds data ud til alle skibe omkring mig, blandt andet kaldenavn, størrelse, fart og kurs. Den modtager også de data fra andre skibe til mig, og sender dem op på min kortplotter, hvor jeg kan følge dem, og sikre, at der ikke er fare på færde. Det er især om natten at en AIS er rar at have. Den er ens øjne i natten. Og sammen med radaren er det en rigtig god hjælp. Det er igen et stykke udstyr som man godt kunne have undværet, men de fleste langturssejlere siger, at de elsker deres AIS når de sejler om natten i trafikeret områder som f.eks den engelske kanal. Og de som ikke har en AIS, fortryder de ikke købte en. Så nu er den købt, og mine lommer er blevet tømt nok en gang.

20150512_191209641_iOS

Sidst men ikke mindst, så fik jeg endelig også monteret min vindmølle og solcelle.En silentwind 400+. Møllen blev købt efter nøje nærlæsning af test og andre sejlers beskrivelser. Møllen skulle kunne opfylde 2 vigtige krav. Den skulle kunne producere en fornuftig mængde strøm. og så skulle den ikke larme som et jetfly.  Og de 2 ting, hører ellers normalt godt sammen. De fleste møller som producere en fin mængde strøm, larmer også, og det betyder ofte, at folk slukker for dem. Men så giver de jo ingen strøm, og så er man lige vidt. Silentwind er derimod testvinder i hver og en test jeg har kunnet finde. Den giver den bedste strøm, og er den mest stille af dem alle. Dermed ikke sagt, at den er lydløs. For det er den ikke. Men man vænner sig hurtigt til lyden, og faktisk er det nu rart med lyden af gratis strøm 🙂

Og sammen med mine 2 solceller, 2 stk 130 watt solceller, som levere 7.3 amp ved 18.3 volt så tror jeg på jeg kan være selvforsynende på strømmen. De er lidt store, men jeg vil hellere have få store, end mange små solceller, som skal placeres flere forskellige steder, og som hver har et lille strømtab. Derfor håber jeg, at med vindmøllen og de 2 solceller, at jeg har strøm nok. Jeg forventer min. 10 amp fra solcellerne, i 9 timer. Det er 90 amp. og hvis møllen blot giver små 10 amp, så er det 100 amp om dagen hvilket er nok. Derudover vil solcellerne nok også give mere end 10 amp. på gode dage vil de nok give fuldt udbytte, hvilket er 14 amp tilsammen. Og så er der rigeligt strøm. Jeg venter dog med at montere nr. 2 solcelle, indtil jeg har fundet ud af, om placering og beslag er gode nok, eller om der skal en anden løsning til.

 

 

Så med alt det udstyr, så har der været nok at lave. Der skal trækkes utroligt mange ledninger i sådan en båd, og man kommer virkelig rundt i krogene. Fordelen er, at man lærer sin båd at kende godt indefra, og ved hvor man skal fejlsøge når noget går i stykker.  Nu håber jeg på en fantastisk sommer, hvor jeg kan få testet tingene af.

 

Og nåårh ja:) Så var der lige en autopilot som ødelagde bolten som forbandt autopilotens hudrauliske drivarm med rorkvadranten:) Et nyt og meeeeget bedre beslag er nu blevet lavet på bestilling hos en smed, og er blevet testet grundigt af nu. Det fungere perfekt:D

 

Og så var der noget med en motor som ikke stod rigtigt – Ark pengene flyver ud af lommerne, men en dygtig motormand fik opgaven med at løfte motoren, udskifte de gamle gummiophæng, lave nogle nye fundamentsbeslag i jern, samt montere nye gummiophæng ovenpå. Til sidst blev motoren gået grundigt efter ( ingen fejl fundet på den 30 år gamle volvo 😀 ) og akslen bliv justeret op, og black jacken ( tætningen på akslen ) blev også skiftet. Så nu håber jeg ikke der kommer flere uventede udgifter. 🙂 Men det er nu rart at det bliver opdaget herhjemme hvor det er forholdsvis let at få de ting ordnet. omend lidt dyrt:)