Casablanca sejler tilbage til Fransk Polynesien

Casablanca er lige nu i Indonesien, i dykkerområdet Raja Ampat. Vi ligger præcis på ækvator, så det er meget varmt, ikke ret meget vind, vandet er 30 gr og luftfugtigheden er høj:)

Men vi har det godt – Ann Kristin er igang med og blive uddannet til dykkerinstruktør, så vi dykker hver dag og vi oplever nogle af de flotteste koraller vi har set. Raja Ampat har utroligt meget dyreliv, især micro dyreliv. Planen var efter at have været nogle måneder her, at vi ville fortsætte mod Bali, derefter til Madagascar, sydafrika, og hjemover mod europa.

Men savnet til Fransk Polynesiens fantastiske sejlområde, de smukke atoller med hvide sandstrande, krystalklare vand, og flinke mennesker, hyggelig kultur og muligheden for at man forholdsvis let kan få alt hvad man vil, hvis man sejler til hovedøen Tahiti.

Både Ann Kristin og jeg  brugte godt 12 måneder i Fransk Polynesien inden vi sejlede videre – tanken var jo at skulle jorden rundt, og at der er mange andre flotte steder – Men faktum er, at efter og have oplevet både, Tonga, Fiji, Vanuatu, PNG og Indonesien, så må vi bare sige, Fransk Polynesien kan noget helt særligt. Samtidigt ser det ud til, at der løbende kommer flere og flere restriktioner imod sejlere – det er især omkring de turistede øer Bora Bora og Moorea at man indføre ankringsforbud, og maksimums liggetider i bugterne – Atoll øerne som Rangiroa og Fakarava er endnu ikke berørt – Men desværre er det nok kun et spørgsmål om tid – Så derfor vælger vi nu og vende snuden 4000 sømil mod øst, tilbage til Fransk Polynesien, imens det stadig er sjovt at være langtursejler uden for mange embedsfolk og deres restriktioner.

Vi begynder sejladsen fra Indonesien i april og sejler derfra til Fiji, fra Fiji sejler vi til Tonga og håber at opleve pukkelhvalerne, derfra til Niue og sidst men ikke mindst, Tahiti.

Undervejs er der mulighed for komme med, så hvis du har lyst, så klik ind på enten Sailing Casablanca’s facebook side og skriv en besked, eller klik HER

2 meninger om “Casablanca sejler tilbage til Fransk Polynesien

  1. Henny Frandsen, Jægerspris

    Kære Martin!
    Dejligt og sjovt at høre fra dig. Hvor må det være skønt. Gad godt sejle med, men der er for langt at flyve. Bent og jeg må nøjes med 3 uger på Tenerife om en uge, så vi også får lidt sol og varme. Din mor tilbød også at jeg kunne rejse med, da vi var til møde for et stykke tid siden. Hav en rigtig god tur og skriv lidt igen. 😉🇩🇰

    1. Tak Henny for din besked. Dejligt og vide i følger med:) Men ja, der er langt og flyve herud. Ca 35 timers rejsetid ialt. Håber i får en dejlig tur til Tenerife :). Mange hilsner

Leave a Reply