Hvor er det helt igennem fantastisk at se… 361 dejlige personer har valgt at følge min blog, 4.400 visninger og et hav af personlige feedbacks, alt sammen på 14 dage. Det er enormt rart at vide at folk finder det spændende. Ikke fordi det er et projekt for andres skyld. Det er det bestemt ikke. Men når man begiver sig ud, som 24 årig, i et projekt der indbefatter at man skal sejle jorden rundt i 3 år, skal spare en hulens masse penge sammen på 2 år, og samtidigt sige farvel til en masse, deriblandt venner, familie og jobbet. så er det så fantastisk rart at høre andres positive feedback, og ikke mindst lyst til at følge og endda deltage i rejsen.
Jeg kan kun opfordre til at blive ved:D og kom endelig med feedback som steder der er værd at besøge, erfaringer fra egne ture, udstyr, sikkerhed og opbakning 🙂 Sail Fast – Live Slow